Open source-høg og skarp kritiker Lisbeth Bech-Nielsen (SF) ny minister for samfundssikkerhed og beredskab: Det har hun tidligere sagt

Den nye minister kommer med en lang politisk erfaring indenfor tech - senest som formand for digitaliseringsudvalget. Samtidig har hun skarpt fokus på, at moderne krig føres med andet end krudt og kugler.

Artikel top billede

(Foto: Marie Hald / Marie Hald)

“Vi har brug for et Beredskabsministerium, der rent faktisk fungerer i det her land – men det gør det ikke.”

Ordene faldt for knap et år siden efter det store Nets-nedbrud sidste år.

Bag den skarpe kritik stod 42-årige Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Onsdag er hun blevet udnævnt som minister for netop samfundssikkerhed og beredskab, som en af regeringens 21 nye ministre.

Nu er det hendes ansvar at skabe mere gennemslagskraft i et ministerium, som nærmest fra første dag har mødt hård modstand.

Hun har de senere år gjort sig bemærket som formand for det nu nedlagte digitaliseringsudvalg. Siden 2011 har hun været valgt til landets lovgivende forsamling.

Her har hun båret bekymringspokalen i forhold til tech-titanernes dominans i samfundet og erhverslivet.

Og været varm fortaler for open source og europæiske alternativer - en form for politisk spydspids for digital suverænitet.

”Vi er nødt til at kunne mere fælles med marked og kapital, hvilket Draghi-rapporten også påpeger. Vi er nødt til at bruge EU’s størrelse for at påvirke teknologien. Vi er nødt til at opdyrke cloud i Europa,” sagde hun til Computerworlds Cloud og AI-konference i efteråret.

Krig føres med andet end krudt og kugler

Samtidig forklarede folkesocalisten, at hun senere i sin politiske karriere - til egen overraskelse - er begyndt at gå op i emner som fregatter, luftforsvar og hybridkrig.

”Vi ved godt, at der føres krig med andet end krudt og kugler, men vi handler ikke rigtig derefter,” understregede hun.

Man kan derfor formode, at hybridkrig og cyberforsvar får en mere fremtrædende rolle på den nye ministers høje stak af arbejdsopgaver.

Hun er stifter af Libre-prisen, den digitale frihedspris, der i fredags blev givet til den tyske delstat Schleswig-Holstein for den store migrering væk fra Microsoft - og mod open source.

Prisen har hun i øvrigt stiftet sammen med sin eks-mand, Peter Christian Bech-Nielsen, der er redaktør på it-mediet Radar.

På Computerworlds liste over magtfulde it-personer er hun placeret som nummer 13.

Placeringen begrundede juryen med Lisbeth Bech-Nielsens utrættelige arbejde for at sikre digital regulering og databeskyttelse.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Navnenyt fra it-Danmark

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S