Ungarn sætter avanceret AI ind: Skal afsløre Victor Orbans svindel og korruption

Kunstig intelligens hjælper med at optrevle korruption og magtmisbrug under Viktor Orbáns tid i regeringen i Ungarn for op mod 160 milliarder euro.

Artikel top billede

(Foto: Unspash)

Kunstig intelligens bliver det nye 'våben' i kampen for at efterforske påstået magtmisbrug og mistænkte korruptionsnetværk fra årene under Viktor Orbáns regering i Ungarn.

Det anslås, at op mod 160 milliarder euro i offentlige midler kan være blevet anvendt uretmæssigt i løbet af de 16 år, Viktor Orbán sad ved magten.

Anklagerne er ifølge efterforskerne, at midler er blevet kanaliseret til personer med tætte forbindelser til den tidligere regeringsledelse.

Personen bag efterforskningen hedder Ferenc Biró og er leder af Ungarns Integritetsmyndighed.

Til Financial Times siger han:

"Vi har bygget en antikorruptionsmyndighed i verdensklasse, der anvender AI og maskinlæring integreret i et system, som er i stand til at overvåge Ungarns økonomiske transaktioner i realtid."

Hans myndighed har udviklet en AI-model, der skal spore offentlige midler, som kan være blevet misbrugt i perioden under Viktor Orbáns regering.

Indefrosne EU-midler

Ferenc Biró blev i 2022 udpeget til at opbygge antikorruptionsorganet i Ungarn som et led i EU's krav om øget gennemsigtighed, så Budapest igen kunne få adgang til indefrosne EU-midler.

Da Péter Magyar for en måned siden overtog magten som Ungarns premierminister efter en jordskredssejr, skete det blandt andet på et løfte om at styrke indsatsen mod korruption.

Det har givet nyt momentum til Integritetsmyndighedens arbejde, der ifølge Ferenc Biró har været begrænset af Orbán-regeringen.

Adgang til EU-midler er guleroden

Premierminister Péter Magyar har lovet at styrke Integritetsmyndighedens beføjelser som led i en reformpakke om retsstatsprincipper, aftalt med Bruxelles, som en betingelse for adgang til EU-midler.

Péter Magyar har desuden lovet at oprette et særskilt agentur til inddrivelse af midler og fremskynde tilbagebetalinger.

Den ungarske regering forventer at fremlægge en omfattende antikorruptionslov senere på ugen.

Landet vil desuden tilslutte sig Den Europæiske Anklagemyndighed, hvilket giver EU mulighed for at føre sager om svig og misbrug af EU-midler i Ungarn.

En talsmand for Viktor Orbáns parti, Fidesz, har ikke reageret på anmodninger om kommentar, og Financial Times har ikke fået en kommentar fra Viktor Orbán selv.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks