Europa skal ikke længere være lige så afhængig af andre, når det gælder de digitale teknologier, der holder samfundene i det gamle kontinent kørende.
Det er hovedbudskabet i en ny teknologipakke fra EU-Kommissionen, der har til formål at styrke Europas digitale autonomi og modstandskraft.
Pakken, som af Kommissionen har fået det mundrette navn European Technological Sovereignty Package, består af fire hovedspor, der omfatter Chips Act 2.0, Cloud and AI Development Act, en ny EU-strategi for open source samt en strategisk køreplan for digitalisering og kunstig intelligens i energisektoren.
Tilsammen skal disse initiativer styrke Europas kapacitet inden for halvledere, kunstig intelligens, cloud og open source, mens man samtidig vil sikre, at Europas voksende digitale infrastruktur kan hænge sammen med energisystemet.
Pakken kommer på baggrund af den gryende erkendelse af, at man fra europæisk hold fortsat er meget afhængig af leverandører uden for EU, når det gælder helt centrale teknologier.
"Vi har ikke råd til at være afhængige af andre, når det gælder de teknologier, der holder vores hospitaler kørende, vores energinet stabile og vores tjenester sikre," siger Kommissionsformand Ursula von der Leyen i forbindelse med pakken.
Chips skal bære Europas AI-ambition
Et af de vigtigste elementer i den nye pakke er Chips Act 2.0.
Den nuværende Chips Act trådte i kraft i 2023 og var EU's første store svar på sårbarhederne i den globale chipforsyning. Men ifølge Kommissionen er Europa fortsat stærkt afhængig af tredjelande, når det gælder avanceret produktion og chipdesign.
De eftertragtede chips er nemlig en forudsætning for alt fra AI, cloud, biler, smartphones til kritisk infrastruktur inden for blandt andet sundhed, energi og forsvar, hvilket gør den europæiske afhængighed til et problem.
Det er blandt andet Kommissionens vurdering, at AI-relaterede komponenter vil drive væksten i chipmarkedet fremover og udgøre mere end 70 procent af halvledermarkedet i 2030.
Chips Act 2.0 skal derfor både bygge ovenpå Europas allerede eksisterende kræfter og styrke kapaciteten inden for de mest avancerede halvlederteknologier, fremgår det.
Det skal blandt andet føre til hurtigere tilladelser, tættere samarbejde med ligesindede partnere, et nyt kvalitetsmærke for europæiske chipregioner og bedre kobling mellem europæiske chipproducenter og de kunder, som aftager chips, der blandt andet omfatter datacentre, cloudleverandører og kommende AI-gigafabrikker.
Cloud og AI skal skaleres i Europa
Et andet centralt element i pakken er Cloud and AI Development Act.
Her vil EU tredoble datacenterkapaciteten i Europa over de næste fem til syv år, hvilket skal være med til at sikre den cloud- og AI-infrastruktur, der skal bære Europas ambition om at blive et AI-kontinent.
Den nye lovgivning skal gøre det lettere at etablere datacentre i EU, da træning og udrulning af avancerede AI-systemer kræver enorme mængder regnekraft, datalagring og netværkskapacitet, men dette skal ske med fokus på bæredygtige og innovative anlæg, lyder det.
Samtidig vil Kommissionen indføre en fælles EU-ramme for vurdering af cloud- og AI-suverænitet, der skal gøre det lettere for virksomheder, myndigheder og kritiske sektorer at vælge løsninger, der lever op til krav om sikkerhed, kontrol og beskyttelse af følsomme data.
Med den nye ramme vil Kommissionen gøre op med sovereign washing - altså løsninger, der markedsføres som suveræne eller sikre, uden at der findes fælles kriterier for, hvad det faktisk betyder.
Dansk Erhverv har budt pakken velkommen og kalder den et nødvendigt gearskifte for Europa.
Ifølge vicedirektør Jakob Ellemann-Jensen er det positivt, at EU vil skabe rammer for egne teknologiske kapaciteter og øge efterspørgslen efter europæiske løsninger - blandt andet ved at bruge offentlig købekraft som løftestang for innovation. Han efterlyser dog samtidig klarhed om, hvordan EU vil frigøre den private risikovillige kapital, der ifølge organisationen er afgørende for at genrejse Europas teknologiske konkurrenceevne.
Open source skal være europæisk modvægt
EU-Kommissionen vil også bruge open source som et aktiv i kampen for større digital autonomi.
Europa har ifølge Kommissionen mere end tre millioner open source-bidragsydere, der nu skal være med til at skabe flere europæiske digitale alternativer på områder som cloud, AI, cybersikkerhed og halvledere.
Den nye Open Source Strategy har blandt andet til formål at styrke open source-økosystemet, støtte open source-startups, investere i kompetencer og forbedre sikkerheden og vedligeholdelsen af Europas åbne digitale infrastruktur, lyder det.
Derudover vil Kommissionen fremme brugen af open source i offentlige myndigheder gennem indkøbsvejledninger og praktiske anbefalinger.
For virksomheder handler open source-sporet ifølge Kommissionen både om lavere adgangsbarrierer, mindre afhængighed af enkelte leverandører og større mulighed for at genbruge digitale byggeklodser.
Datacentre skal spille sammen med elnettet
Den fjerde del af pakken handler om energi.
Her peger Kommissionen på, at digitaliseringen af energisektoren er blevet mere presserende, fordi høje energipriser presser både virksomheder og husholdninger. Samtidig vil væksten i digital infrastruktur øge efterspørgslen efter strøm, hvor især datacentre vil fylde i den ligning.
Ifølge Kommissionens materiale står datacentre for 2,5 procent af EU's elforbrug – og efterspørgslen ventes blot at stige.
Derfor skal den strategiske køreplan for digitalisering og AI i energisektoren sikre, at datacentre integreres mere bæredygtigt og gennemsigtigt i energisystemet, lyder det.
Kommissionen vil blandt andet fremme samarbejde mellem energi- og digitalsektoren, så datacentre bedre kan kobles til elnettet og forsynes med ren energi uden at presse vand- og energiressourcer unødigt, samtidig vil man bruge AI og digitale løsninger til at gøre elinfrastrukturen smartere.
Pakken skal nu forhandles med Europa-Parlamentet og EU's Ministerråd, før de lovgivningsmæssige dele kan vedtages.
Kommissionen vil samtidig fortsætte arbejdet med at gøre Europa til et AI-kontinent og ventes i juli at lancere et udbud om AI-gigafabrikker.
Derudover vil Kommissionen indlede en høring med medlemslandene, Den Europæiske Investeringsbank og andre centrale aktører om en europæisk investeringskapacitet, der skal finansiere ambitionerne om teknologisk suverænitet.
