Efter sommerens kø-kaos i lufthavne: EU udsætter nyt rejsesystem

På grund af rejsekaos denne sommer udskydes ibrugtagning af onlinesystem for rejsende, som ikke skal bruge visum, til 2027.

Artikel top billede

(Foto: PR-foto)

Et nyt europæisk onlinesystem for rejsende bliver nu udskudt til næste år.

Systemet hedder Etias og minder om det amerikanske ESTA. Det er møntet på rejsende, som ikke skal bruge visum. De skal i stedet registrere sig på forhånd i det onlinesystem, som altså ikke tages i brug i år som ellers planlagt.

Årsagen til udskydelsen er ifølge Financial Times det rejsekaos, som denne sommer præger mange europæiske lufthavne.

Det gælder blandt andet i Københavns Lufthavn, hvor timelange køer ved paskontrollen har fået lufthavnen til at opfordre rejsende til at møde i op i endog særdeles god tid.

Kaosset i de europæiske lufthavne skyldes et andet nyt EU-system for rejsende, nemlig EU's nyligt implementerede pas-system EES. Det har givet så store problemer i lufthavne overalt i Europa, at lufthavnene i sidste uge slog alarm.

EES blev implementeret i de europæiske lufthavne i foråret efter lange forsinkelser. Det anvendes til at scanne og registere alle ikke-europæiske rejsendes pas, fingeraftryk og ansigt.

Men systemet, der er udviklet af IBM, Atos og italienske Leonardo, virker ikke, som det skal og har skabt køer på mange timer, hvilket har ført til flyforsinkelser.

Massive køer og halvtomme fly

Både i små og store europæiske lufthavne har der ifølge lufthavnenes brancheorganisation ECI Europe været køer langt ud af lufthavnene og ud i sommerens hedebølge.

Ifølge organisationen har EES-systemet simpelthen ikke været i stand til at behandle registreringer af nyankomne passagerer hurtigt nok.

Det påvirker millioner af flyrejsende, som ikke kan nå deres forbindelser.

"Flyselskaber står med halvtomme fly, når gatene lukker, fordi passagerne er fanget i kø," lyder det fra ACI Europe.

Nu har EU-agenturet EU-LISA så erkendt, at de allerede massive rejseproblemer fohindrer implementeringen af Etias-systemet inden nytår, som det ellers var planlagt til.

Dermed må de 1,4 milliarder mennesker, som kan rejse ind i EU uden at have et visum, nu vente på muligheden for at betale 20 euro for at registrere sig og blive underkastet sikkerhedskontrol inden afrejsen.

Annonce

IT Forum Gruppen

Senior Sales Manager hos ITF

Midtjylland

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S