Når EU får sine egne navigationssatellitter skal europæerne ikke takke danskerne. Regeringen afviser at bruge flere penge på rumforskning.
Det har fået Britta Thomsen (S), som er næstformand for Europa-Parlamentets udvalg for industripolitik, til at fare op som en raket.
- Sjældent har jeg set et værre eksempel på kortsynet og fantasiløs politik fra regeringens side, siger Britta Thomsen.
I en pressemeddelelses kalder hun regeringens afvisning af at investere mere i rumforskning for "dansk forskningspolitik på neanderthal-niveau".
Danmark bør som minimum investere én procent af den milliard euro, Parlamentet tirsdag stemmer om at bevillige til anden fase af Galileo-projektet, er holdningen hos den danske MEP.
Det er en investering på cirka 75 millioner kroner. Danmark har allerede skudt 41 millioner kroner i Galileo for overhovedet at være med i projektet.
Galileo bliver den direkte konkurrent til de amerikanske navigationssatellitter, som i dag udgør GPS-nettet (Global Positioning System).
Ideen er blandt andet at sikre et europæisk kontrolleret navigationsnet-net.
GPS-nettet er kontrolleret af den amerikanske hær, der efter forgodtbefindende kan ændre på nøjagtigheden, som det skete blandt andet under Golf-krigen i Irak.
Britta Thomsen mener, at Danmark er på vej ud på et sidespor i forbindelse med projektet.
- Samtidig går Danmark glip af tusindvis af arbejdspladser, fordi vi er godt på vej til at blive hægtet af EU's storstilede satellitprojekt, mener hun.
Galileo skaber omkring 150.000 nye arbejdspladser. Mellem 10.000 og 30.000 af dem kan blive danske, vurderer Britta Thomsen.
- Galileo er et kæmpe potentiale for fremtiden. Rumforskning er den sektor, der giver det største afkast. For hver investeret krone, får vi otte igen, siger hun.
