Sådan tænker de bedste danske topchefer

Med sin nye bog ”Tænk som en topchef” giver Niels Lunde et indblik i, hvordan de bedste ledere tænker, og hvilke temaer der optager dem.

Artikel top billede

Nutidens ledere skal forholde sig til et utal af forandringer og udfordringer fra kunstig intelligens og teknologiske kvantespring til geopolitik og nye generationer på arbejdsmarkedet.

Men det er måske det helt forkerte sted at begynde.

Ifølge Niels Lunde, tidligere chefredaktør på både Berlingske og Børsen, bør topchefer nemlig ikke kun være optaget af alt det, der forandrer sig. De skal i mindst lige så høj grad forstå det, der ikke forandrer sig.

Det er en af pointerne i Niels Lundes nye bog ”Tænk som en topchef”, som lover at fortælle om 10 ting, du kan lære af dansk erhvervslivs største ledere.

Her tager han udgangspunkt i samtaler med landets mest magtfulde ledere og internationale profiler for at give et indblik i de 10 temaer, der optager topbosserne: fem tidløse grundprincipper og fem aktuelle udfordringer, der former fremtidens forretning.

Her beskriver Niels Lunde, hvordan ledere ikke kun skal prøve at forudsige det nye, men også identificere de behov og konkurrenceparametre, som sandsynligvis består.

Teknologien har eksempelvis ændret sig meget i både pizzakæden Domino’s og Amazons levetid, men for virksomhederne handler det grundlæggende stadig om, hvordan man leverer varen.

For kunden vil i sidste ende stadig bare have varen hurtigt, sikkert og billigt.

Ifølge Niels Lunde er nutiden ikke nødvendigvis mere uforudsigelig end tidligere. Det føles bare kaotisk, fordi vi står midt i en meget foranderlig tid.

Til gengæld er det en tid med et større udfaldsrum, mere flygtige konkurrencefordele og større kompleksitet.

Det betyder blandt andet, at virksomhedens strategi ikke længere skal forstås som en færdig plan, men som en slags hypotese. Ledelsen træffer nogle valg, tester dem op mod virkeligheden og ændrer dem, når antagelserne viser sig forkerte.

Tænk som en topchef er bygget op omkring fem konstante udfordringer og fem udfordringer, der præger tiden.

De fem konstante udfordringer handler om kundefokus, kerneforretningen, ledelseskraft, maskinrummet og teknologi.

Tidens fem udfordringer er til gengæld geopolitik, sårbarhed, kunstig intelligens, bæredygtighed og generation Z.

Teknologi er interessant nok placeret blandt de fem konstante udfordringer, fordi en topchef altid har skullet forholde sig aktivt til teknologi.

AI er derimod den konkrete teknologiske udfordring, der kendetegner netop denne periode.

Niels Lunde fremhæver selv, at Tænk som en topchef ikke er en teoretisk lærebog om ledelse.

I stedet tager den udgangspunkt i Niels Lundes observationer af danske og internationale erhvervsledere gennem flere årtier.

Bogen handler altså mere om, hvordan de bedste topchefer tænker, end om at levere en række modeller og konkrete værktøjer. Ja, dem er der faktisk ikke rigtigt nogen af, hvilket i sig selv nogle gange er befriende.

Til gengæld er Niels Lundes observation om at have fokus på alt det i forretningen, der ikke forandrer sig, en interessant indgangsvinkel i en tid, hvor alting har det med at forandre sig.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S