Morgen-briefing: Ansøgningsrunden til Bredbåndspuljen er åben / En million har rapporteret om AI-slop på LinkedIn / Højesteret mangedobler erstatning for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne

Ansøgningsrunden til Bredbåndspuljen er åben. En million har rapporteret om AI-slop på LinkedIn. Nu kan din løsning indstilles til Grunddataprisen. Millioner til dansk AI-revisionsfirma. Højesteret mangedobler erstatning for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til onsdagens morgen-briefing fra Computerworld, som i dag er flikket sammen af Anders Bruun.

Vi kommer vidt omkring her til morgen - fra tilskud til at afhjælpe dårlig dækning over AI-slask på LinkedIn til en kapitalrejsning i revisionsbranchen.

God fornøjelse.

Ansøgningsrunden til Bredbåndspuljen er åben

Det er nu muligt at søge tilskud fra Bredbåndspuljen 2026, som er på 25 millioner kroner.

Årets pulje er målrettet de såkaldte enkeltstående adresser. Det er adresser, der ligger så isolerede, at det er særligt svært at få adgang til hurtigt bredbånd på kommercielle vilkår.

Der er cirka 5.700 tilskudsberettigede adresser. På Digitaliseringsstyrelsens bredbåndskort er disse adresser markeret med en orange prik.

Hvis du har en adresse, der er markeret med en orange prik, har du nu mulighed for at annoncere adressen. Det er den måde, man kan få kontakt med en bredbåndsudbyder, som sammen med dig kan lave ansøgning om tilskud. Du annoncerer adressen ved at klikke på den orange prik og følge anvisningen.

En million har rapporteret om AI-slop på LinkedIn

Mere end en million LinkedIn-brugere har allerede klikket på den relativt nye knap til rapportering af "AI-slop", som er en betegnelse for kedelige, generiske opslag, ofte om ligegyldigheder, siden det sociale netværk lancerede funktionen i slutningen af ​​juli.

Hari Srinivasan, LinkedIns produktchef, udtaler ifølge The Register, at brugere, der kopierer og indsætter AI-genererede opslag, oplever omkring 40 procent færre visninger sammenlignet med tiden før lanceringen af ​​rapporteringsknappen.

"På trods af fremskridtene er vi klar over, at der stadig er arbejde at gøre for at sikre, at LinkedIn forbliver et sted, hvor man kan finde virkelige mennesker og reelle perspektiver ... det er noget, vi har stort fokus på," siger Hari Srinivasan til mediet.

Nu kan din løsning indstilles til Grunddataprisen

IT-Branchen inviterer i samarbejde med Klimadatastyrelsen og Dansk IT nu til at indstille kandidater til Grunddataprisen 2026. Tidsfristen for at indstille projekter til Grunddataprisen er den 4. september.

For femte år i træk uddeles Grunddataprisen til en virksomhed, der med en innovativ digital løsning har skabt værdi til samfundet.

Det kan være en løsning, der har bidraget til grøn omstilling, effektivisering eller udvikling af nye forretningsmodeller.

Grunddataprisen hylder brugen af offentlige grunddata til at skabe innovation og værdi i samfundet. Modtageren bliver en eller flere private virksomheder, der har skabt forretningsmæssig værdi med en digital løsning, som benytter grunddata. Kunderne kan være offentlige såvel som private. Der er ikke krav om specifikke tilhørsforhold eller relationer.

Millioner til dansk AI-revisionsfirma

Den danske udfordrer i revisionsbranchen Repodo tager nu konkurrencen op med branchens kæmper.

Repodos mål er at gøre revision hurtigere, enklere og mindre omkostningstung for særligt små og mellemstore virksomheder.

Selskabet er stiftet af blandt andre Lunar-profilen Ken Villum Klausen og har rejst over 60 millioner kroner i en pre-seed-runde ledet af Hedosophia og Seed Capital samt flere fremtrædende investorer. Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

Selskabet er AI-indfødt og tilbyder en fuld revisionsløsning.

Højesteret mangedobler erstatning for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne

Sidste år faldt en dom i Østre Landsret om godtgørelse for immateriel skade efter databeskyttelsesreglerne. Sagen rejste navnlig spørgsmålet om, hvad der skal til for at fastslå, at en overtrædelse af databeskyttelsesreglerne har medført en immateriel skade for den berørte person, som giver ret til godtgørelse.

Østre Landsret tilkendte dengang en kvinde 2.500 kroner i godtgørelse.

Højesteret tilkendte efter en samlet vurdering kvinden en godtgørelse på 30.000 kroner. Beløbet er således en markant forhøjelse af det beløb, Østre Landsret havde fastsat.

I en nyhed på sit site vurderer Datatilsynet, at dommen vil få betydning for fremtidige sager om godtgørelse for immateriel skade efter databeskyttelsesreglerne.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,