Om en uge går det løs: Derfor bliver Apples store iPhone-show så afgørende

Apples nykronede topchef John Ternus skal stå sin første prøve næste uge, hvor selskabets nye frontfigur forventes at løfte sløret for en banebrydende iPhone.

Artikel top billede

(Foto: Apple PR)

Der er blot en uge til, at Apples spritnye chef, John Ternus, indtager Apples mest toneangivende scene, september keynoten, og fremviser nye iPhones samt nogle potentielt banebrydende nyheder.

Flere potentielle showstoppers står nemlig overfor at blive afsløret, når efterårets iPhone-event løber af stablen 9. september under overskriften ’Surprise and shine’.

Eventet forventes at være forudindspillet og vil kunne streames på selskabets hjemmeside samt YouTube klokken 19.00 dansk tid.

Her er det vi forventer – og håber – at se.

Fint bliver det

Udvalget af toptelefoner fra Apple vil fortsætte med at vokse, hvor Pro-familien står til at blive overhalet.

Over de finere og dyrere iPhone 18 Pro og 18 Pro Max agter Apple at introducere sin første folde-mobil: iPhone Ultra.

Her går verserende rygter på, at der vil tilbydes en yderst slank iPad-mini lignende skærmstørrelse på omkring 7,8 tommer, som kan klappes sammen. Uden på vil du få et mere vanligt 5,3" til 5,5” format.

Med det særlige format følger dog en række kompromisser. Hvor Pro telefonerne får tre kameramoduler, tilbydes her kun to, mens Face-ID ansigtsgenkendelse vrages til fordel for en fingeraftrykslæser, lyder det.

Selve kræfterne leveres i alle nye telefoner fra en spritny A20 Pro processor samt Apples egen C2 mobilmodem.

Processorerne er bygget omkring TSMC’s mest avancerede proces og er optimeret til at levere endnu højere ydelse især hvad angår grafik og AI.

En iøjenfaldende nyhed er dog det, som ikke følge med de nye modeller. Grundmodellen iPhone 18 forventes først at debutere en gang i foråret, hvorfor der skal punges ud efter en Pro eller Ultra model, hvis man vil få det nyeste fra Apple.

iPhone Air står også til at få udskudt sin debut ovenpå et skuffende salg igennem det seneste år.

Særligt Ultra-modellen vil blive kostbar sag, da debutprisen rygtes til at lande lige under de 2000 dollar, svarende til knap 12.900 kroner – før told og moms.

Prisstigninger kan generelt forventes at blive et gennemgående tema i en tid hvor komponentmangel truer selskabets margener.

Nyt Watch-kuld

Apple er også klar med en række nyheder til armleddet i form af nyt Watch og Watch Ultra.

Rent visuelt forventes der dog ikke det store, om end Apple her skulle forsøge at bringe keramiske materialer i konstruktionen.

Det bliver dog inde i motorrummet, at den største nyhed venter, da det lyder at en hurtigere S11-processor giver det første ydelsesløft til ur-serien i flere år.

Dertil forventes en række sensor-opgraderinger i form af en revideret pulsmåler, mens Ultra-uret også vil få mulighed for en satellitforbindelse til nødbeskeder.

Airpods springer en generation over

Apples genkendelige airpods står til at springe den fjerde generation over og blive døbt for AirPods 5 samt Airpods Pro 5 for den mere avancerede model.

De vil igen adskille sig på at være født enten med eller uden avanceret støjreduktion, hvor Airpods 5 også kan blive tilbudt i en version helt uden ANC.

Apple kan muligvis overraske ved også at løfte sløret for en helt ny produkttype i form af kamera-ekviperede Airpods, som kan skue ud i rummet omkring brugeren og styres via stemmekommandoer.

Mulige overraskelser

Af øvrige overraskelser fra Apple kan blive en overhaling af iMac og Macbook-enheder til den netop frigivne M6-processor.

Selskabet har dog på det seneste for vane at holde et særskilgt Mac-event i oktober.

En længe ventet overhaling der kan komme i spil er Home Hub, en smart-højttaler der skal forene selskabets HomePod og den AI-reviderede Siri, som forventes at få debut sammen med iOS 27 opdateringen, der følger med de nye iPhones.

En sidste, men mere usandsynlig nyhed, bliver et smugkig på selskabets smart-brille, som dog indtil videre er blevet rygtet til at debutere i 2027.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    KMD A/S

    Product Data Insights Lead

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S