Nobelpristagers roman om robotten Klara på vej i biografen

Sci-fi-romanen “Klara and the Sun” blev skrevet i en tid, før AI blev hvermandseje. Jenna Ortega spiller robotten Klara, mens Taika Waititi har instrueret filmen.

Artikel top billede

Generativ AI kan fremstå med så meget personlighed, at nogle mennesker knytter sig følelsesmæssigt til deres chatbot og deler deres mest personlige tanker med den kunstige intelligens.

Den slags var stadig langt væk fra de fleste menneskers hverdag, da Kazuo Ishiguro skrev den dystopiske sci-fi-roman ”Klara and the Sun” i 2021.

Men nu kommer filmatiseringen i biograferne.

Det sker på et tidspunkt, hvor debatten om kunstig intelligens fylder mere og mere, og hvor temaerne fra Ishiguros bog pludselig har meget mere konkrete og aktuelle perspektiver.

I filmen spiller Jenna Ortega fra blandt andet Netflix-hittet ”Wednesday” den kunstige ven Klara, der er skabt som ledsager for børn og unge for at bekæmpe ensomhed.

Her taler vi altså om en såkaldt Artificial Friend, hvis kunstige intelligens og krop er skabt til at indgå i relationer og holde mennesker med selskab og ikke bare fungere som et værktøj.

At dømme efter traileren lægger filmen sig tæt op ad romanen, så her er der ikke tale om AI som en trussel mod menneskeheden eller robotter, der prøver at overtage verden.

I stedet møder vi Klara i Artificial Friend-butikken, hvor hun hver dag drømmer om, at en kunde vil vælge hende og tage hende med hjem.

Butikschefen (Natasha Lyonne) lover Klara, at hun nok en dag skal blive lige så elsket som et familiemedlem - eller i det mindste som familiens hund.

Heldigvis for Klara bliver hun da også snart valgt af den syge teenager Josie og flytter ind hos hendes familie.

I traileren spiller Jenna Ortega Klara som en nysgerrig og hengiven kunstig ven, og selv om hun ser ud til at have skruet ned for mimik og bevægelser, spiller hun ikke rollen som en mekanisk og stiv robot.

Tværtimod virker Klara til at være fyldt med følelser, og filmen åbner i høj grad for diskussionen om, hvorvidt en kunstig intelligens kan have følelser eller blot simulerer dem.

Spørgsmålet er dog også, om forskellen betyder noget for det menneske, der investerer sine følelser i forholdet til den kunstige intelligens.

Ligesom det var tilfældet i Ishiguros roman, er de kunstige venner ikke en ny opfindelse i filmens univers.

Ja, faktisk afslører traileren, at Klara allerede er ved at være en ældre model, så der er ikke noget nyt og banebrydende ved, at mennesker lever sammen med robotter.

Baseret på traileren ser det til ikke ud til, at romanens mere dystopiske sider skinner igennem i filmen, hvor der ser ud til at være plads til både humor, ømhed og melankoli.

Filmens instruktør og medforfatter er den finurlige Taika Waititi, der tidligere har stået bag så forskellige hits som ”Jojo Rabbit” og ”Thor: Ragnarok”.

Bogens forfatter Kazuo Ishiguro vandt Nobelprisen i litteratur i 2017.

Han har blandt andet også skrevet sci-fi-romanen ”Never Let Me Go” fra 2005, hvor hovedpersonerne er kloner, og mesterværket ”The Remains of the Day”, der blev filmatiseret med Anthony Hopkins i hovedrollen i 1993.

Hvilke aspekter af romanen, Taika Waititi har valgt at fokusere på, må vi vente på at opleve, når filmen får dansk biografpremiere 22. oktober 2026.

Men det bliver ikke mindst interessant at se, hvor meget de seneste års udvikling inden for AI bliver afspejlet i filmen, ligesom det naturligvis bliver spændende at se, hvor menneskelig den kunstige ven Klara ender med at blive.

Annonce

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S