Okay, det lyder som et virkelig fjollet koncept til en ret åndssvag B-film:
En ung dykker bliver slugt af en hval og skal prøve at overleve inde i hvalen.
Men måske kan ”Whalefall” alligevel overraske. Det er i hvert fald en film, der har mere potentiale, end man ser ved første blik.
Vi fik allerede en historie om en mand, der blev slugt af en stor fisk i Bibelen, hvor Jonas forsøgte at flygte fra den opgave, Gud havde pålagt ham.
Nu kommer der så en moderne version uden guddommelig påvirkning, hvor hovedpersonen Jay Gardiner (Austin Abrams) dykker ud for Californiens kyst for at finde resterne af sin afdøde far.
Han bliver slugt af en kaskelothval og har kun ilt til at overleve i en time, så gode dyr er rådne.
Man tænker måske ikke helt Sharknado, når man hører historien, men vi er lidt i samme boldgade.
Og så alligevel. For Whalefall er baseret på en anmelderrost roman af Daniel Kraus fra 2023, der bliver fremhævet for sin kombination af overlevelseskamp og psykologisk drama.
For under den opsigtsvækkende overlevelseshistorie gemmer der sig en fortælling om Jay og hans problematiske forhold til hans afdøde far (Josh Brolin).
Mens han kæmper for livet inde i hvalen, bliver han konfronteret med sin fortid og de erfaringer, faderen har givet ham.
Det interessante er, at netop de erfaringer kan vise sig at være afgørende for hans overlevelse. På den måde bliver den fysiske kamp og familiedramaet to sider af samme historie, i hvert fald i romanen.
Samtidig har instruktøren Brian Duffield beskrevet Whalefall som det modsatte af Steven Spielbergs klassiker ”Jaws” fra 1975. Hvor hajen er et frygtindgydende monster, er hvalen i Whalefall ikke historiens skurk.
Daniel Kraus har selv været medforfatter på manuskriptet, men spørgsmålet er, om filmen kan bevare den spænding og det menneskelige drama, som anmelderne roste i bogen.
Traileren spiller i hvert fald mest på det spektakulære, men filmen bliver også krydret med en stor dosis Josh Brolin i flashbacks, så forholdet mellem far og søn kommer tilsyneladende til at fylde en del.
Apropos det spektakulære, så var det vigtigt for filmholdet at skabe et overbevisende miljø inde i en gigantisk hval.
I stedet for at satse hele butikken på CGI, byggede man store fysiske kulisser af hvalens indre, som blev kombineret med computereffekter.
De fysiske kulisser gav Austin Abrams konkrete omgivelser at arbejde i og er et interessant eksempel på kombinationen af traditionelle filmeffekter og moderne digital teknologi.
Hvordan det hele spænder af, og om filmen rammer balancen mellem action og menneskeligt drama, kan man selv opleve i biograferne fra 22. oktober.
Til den tid bliver det også muligt at konkludere, om filmens lidt fjollede koncept ender i Sharknado-kategorien eller blandt intense overlevelsesfilm som for eksempel ”The Revenant” eller ”127 Hours”.
