Kursuscenter underviser i etisk hacking

Den danske udbyder af uddannelser i it-sikkerhed, Microworld, har skaffet en amerikansk udviklet kursusrække om etisk hacking til landet og ansat den tidligere TDC-chef Per B. Hansen. Målet er at give danske it-sikkerhedsansvarlige chancen for at kigge net-forbrydere over skulderen.

Undervisning i, hvordan man skaffer sig ulovlig adgang til en virksomheds it-systemer, vil altid opfattes som kontroversielt. Det svarer til at undervise folk i, hvordan de bedst begår indbrud i huse og lejligheder.

Omvendt kan man meget bedre beskytte sig, når man ved, hvor en indbrudstyv - fysisk eller digital - mest sandsynligt vil slå til.

Det er i hvert fald tanken bag kursusvirksomheden Microworlds nye uddannelse i it-sikkerhed.

Med en aftale med det amerikanske sikkerhedsfirma Mile 2 og ansættelsen af en tidligere it-sikkerhedschef fra TDC, tager Microworld imod de første elever i etisk hacking til oktober.

Kurser forbudt i Schweiz

Kurser i, hvordan men begår forbrydelser, er selvsagt kontroversielle. Men alene prisen på cirka 25.000 for et fem-dages kursus vil formentlig holde ondsindede fra døren.

Hos Microworld understreger tidligere it-sikkerhedschef hos TDC, nu sikkerhedschef hos kursusfirmaet, Per B. Hansen, at der er forskel på hackere og crackere.

- I ordets oprindelige betydning er en hacker en god person. Det er ham, som misbruger sin viden, crackeren, som er den slemme. Vi skal selvfølgelig ikke uddanne crackere. Men vi skal, som de gode, have mulighed for at forsvare os, siger Per B. Hansen.

Kurset i hacking er forbudt i Schweiz, oplyser han, og i Tyskland har kurserne skabt meget debat.

Kurserne består af undervisning i test, scanninger og sårbarhedsanalyser, og handler om mulighederne for at komme ind i virksomhedens netværk og systemer blandt andet ved hjælp af såkaldt piggy-backing.

I piggy-backing lader crakckeren sine ulovlige programmer ride oven på den legitime datatrafik.

I USA kører Mile 2 kursusrækker for efterretningstjenesterne og personale i statsadministrationen.

Den ambition har Microworld også.

- Vi forventer ikke at sælge et hacking-kursus hver dag. Det er et spændende element i den palette af it-sikkerhedskurser, som vi er ved at opbygge i samarbejde med blandt andre Mile 2, siger Thomas Rex Frederiksen, marketingdirektør i Microworld.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S