Hvad ønsker du dig til jul, Steen Eilertsen?

En kaffemaskine samt en roligere branche, der ikke skubber ny teknologi ud i markedet så hurtigt som i dag. Sådan lyder nogle af jule-ønskerne fra Steen Eilertsen, it-chef i Københavns Lufthavne.

- Hvad ønsker du dig professionelt i 2006 for branchen?

- Ny teknologi kommer på markedet hurtigere end nogensinde før. Det giver nye muligheder for at skabe business benefits i virksomhederne.

Jeg oplever dog ofte, at ny teknologi bliver skubbet ud i markedet, før branchen er klar til effektivt at støtte op om teknologien med viden og assistance. Det giver ofte skuffede forventninger og efterlader et dårligt indtryk.

Mit ønske til branchen i 2006 er derfor, at den tager sit ansvar alvorligt omkring etablering af business benefits, specielt ved introduktion af ny teknologi.

Sælg ikke på egenskaber, men på oplevet og reel kvalitet af it. Hvilke fordele giver de min virksomhed? Så vil vi sammen forbedre branchens noget ofte blakkede ry.

- Hvad ønsker du dig professionelt i 2006 for din virksomhed?

- Aktiemajoriteten i lufthavnen er netop blevet solgt til Macquarie Airports, Australien. Lufthavnen er i dag i verdensklasse. Både for passagerne og for medarbejderne.

Jeg forventer, at vores nye ejere både vil inspirere os til nye måder at drive lufthavn på, og selvfølgelig også stille nye krav til os.

Jeg ønsker derfor, at vi får etableret et godt samarbejde med vores nye ejere, så vi kan fastholde vores verdensklasse-niveau for både passagerer, medarbejdere og ejere.

- Hvad ønsker du dig privat?

- En espressomaskine af den rigtige slags.

Det er almindelig kendt, at drivmidlet i it-branchen er kaffe, men og ikke altid en kaffe der er kælet for. Jeg vil i 2006 nyde kaffe, der er brygget under de rigtige betingelser.

Hertil en sommer med optimale betingelser til den årlige sejlads i danske farvande med familien samt en MP3-afspiller, der har en kvalitet god nok til at jeg kan nyde klassisk musik på den.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job