Tirsdagens aviser om it

Stor ordre til Guideix. Hedgefonde presser prisen på TDC yderligere i vejret. Investorangreb på ATP. Dyremose melder hårdt ud til nye ejere. Topnordic udnytter ledelsesvirak hos Atea. København får it-løsning i verdensklasse.

Stor ordre til Guideix

Den danske ERP-virksomhed Guideix i Brøndby fortsætter sit fremstød i udlandet og har netop indgået en ordre til 14 millioner kroner med norske Norengros om levering af ERP-systemet Guide. Ordren til Norengros er den anden store norske ordre til Guideix. Aftalen dækker software, implementering og support til kædens 16 grossistselskaber med 500 brugere fordel på 15 butikker og 17 lagre samt hovedkontoret. Norengros er en grossistkæde inden for emballage, kontor- og datatrekvisitter samt hospitals- og sundhedsartikler. (Erhvervsbladet)

Hedgefonde presser prisen på TDC yderligere i vejret

En livlig omsætning i TDC-aktien pressede i går værdien af det danske teleselskab yderligere i vejret, så aktien sluttede dagen i kurs 392,5, hvilket er 2,7 pct. højere, end hvad de fem kapitalfonde Permira, Apax, Blackstone, KKR og Providence betaler for 88,2 pct. af aktierne i danmarkshistoriens største virksomhedshandel. Kursstigningerne i TDC er enestående for europæiske teleaktier i år. Andre steder i Europa har investorerne de seneste to uger smidt aktierne fra de store, etablerede teleselskaber. (Børsen)

Investorangreb på ATP

For første gang møder ATP nu egentlig kritik af sin adfærd i salget af TDC fra en dansk institutionel investor. Michael Voss fra Fundamental Fondsmæglerselskab kalder i en redegørelse sendt til medierne ATP's fremfærd for et "malplaceret markedsføringsstunt" og giver en lang række begrundelser for, hvorfor ATP ikke burde have sagt nej. "Det er nærmest umuligt at finde en logik i ATP's handlemåde ud fra hensynet til størst mulige afkast. Man har taget 80.000 private TDC-aktionærer som gidsler, blot med det formål at profilere sig selv," siger Michael Voss. (Børsen)

Dyremose melder hårdt ud til nye ejere

En stribe hårde meldinger fra Henning Dyremose, adm. direktør i TDC, bliver mødt med undren blandt de fem kapitalfonde, der er på vej til at overtage TDC for op mod 96 milliarder kr. I et interview i Berlingskes Nyhedsmagasin (BNY) understreger TDC-bossen, at budgettet for i år ligger fast, ligesom strategien for både opkøb og frasalg af teleselskaber er på skinner. Samtidig nævnes en hemmelig 10-års plan for driften af TDC, som de nye ejere ikke har set i deres gennemgang af TDC-bøgerne. (Børsen)

Topnordic udnytter ledelsesvirak hos Atea

Ledelseskrisen hos den store nordiske hardwareforhandler Atea giver nu ærkerivalen Topnordic yderligere vind i sejlene. Foran spillere som Atea og andre it-forhandlere har Topnordic netop vundet en fællesnordisk ordre om at levere stationære pc'er, skærme og bærbare computere til de godt 3.700 ansatte hos Trygvesta i Danmark, Norge og Sverige. (Børsen)

København får it-løsning i verdensklasse

Når de seks københavnske hospitaler i hospitalssamarbejdet HS er færdige med en omfattende it-plan om to år, så er der ikke længere nogen papirgang på hospitalerne. Den elektroniske patientjournal er indført og alle medarbejdere, som har med patienterne at gøre, får adgang til en klinisk it-arbejdsplads. Lægesekretærerne og diktafonen forsvinder, fordi lægerne selv kan opdatere patientjournalerne. (Børsen)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operationscenter i Cyberdivisionen Hvidovre

    Københavnsområdet

    Rambøll Management Consulting

    Senior AI Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo