Capgemini flytter flere opgaver til Indien

It-konsulentkoncernen Capgemini åbner sit tredje it-center i Indien. Det danske datterselskab mærker klart en øget interesse fra danske kunder, der vil have løst opgaver helt eller delvist i udlandet.

Capgemini flytter flere opgaver til prisbillige lande. Selskabet åbner sit tredje it-center i Indien.

Capgemini løser i forvejen opgaver for TDC i Indien og for Danfoss i Polen. Samtidig bliver en del af opgaven løst herhjemme af dansk arbejdskraft, og dette koncept - rightshore - vinder frem.

- Vi har netop åbnet vores tredje it-center i Indien og mærker tydeligt en stigende interesse for at få løst også mindre opgaver efter dette rightshore-koncept, siger Pia Rybenfeldt.

Opgaven løses bedst muligt

Hun er salgs- og marketingdirektør hos Capgemini, der med 60.000 ansatte er Europas største og verdens fjerdestørste it-konsulentvirksomhed.

Til forskel fra offshore-konceptet, der går ud på at løse opgaver fuldstændig i udlandet, handler rightshore-konceptet i ifølge Rybenfeldt om at løse opgaven bedst muligt.

- Og det vil ikke nødvendigvis sige, at det hele skal løses i udlandet. Måske skal opgaven klares i afdelingen i Holland, i Polen eller i Indien eller i en kombination, hvor dele af opgaven løses i udlandet og andre dele løses i Danmark, forklarer Pia Rybenfeldt.

Fire-fem nye i år

Salgsdirektøren må kun sætte navn på rightshore-kunderne TDC og Danfoss, men forventer, at det danske selskab får fire-fem nye kunder i år, hvor opgaverne bliver løst efter rightshore-konceptet.

- Tidligere var det en udbredt opfattelse, at det kun kunne betale sig at få løst meget store og komplekse opgaver i udlandet, men i dag løser vi også udviklingsopgaver, der bare kræver fem mand. Så sidder der måske tre i Indien og to her i Danmark, siger Pia Rybenfeldt.

Alle de store internationale konsulenthuse har modeller, der i større eller mindre grad ligner Capgeminis om end ikke med bag- og forkontor på opgaverne i ind- og udland som Capgemini praktiserer.

- Vi ser også flere af de rene udenlandske repræsentationer herhjemme som Tatar og Intersys, siger Pia Rybenfeldt.

Capgemini Indien har mere end 100 globale kunder og er certificeret på højeste niveau (fem) på den internationale modenhedsskala for it-udviklingshuse CMMi.

Samme niveau har kun én dansk virksomhed (Systematic) og en håndfuld i Europa.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S