IBM æder SAP-succesen R5

SAP-huset R5, som IBM købte fra Mærsk Data, får ikke længere lov til at fortsætte som selvstændig enhed. De 70 medarbejdere flyttes nu fysisk til IBM for at sikre en større og mere effektiv konsulentenhed.

IBM oplever stor efterspørgsel på konsulenter, der kan tage sig af SAP-projekter. Derfor flyttes alle medarbejderne fra datterselskabet R5 nu over i IBM, hvor der laves en ny, fælles enhed med 150 konsulenter.

Siden IBM købte Mærsk Data Gruppen, herunder R5, den 1. december 2004 har R5 fungeret som en selvstændig enhed.

- Men IBM vurderer fra tid til anden, om den struktur, man har med de forskellige enheder, er optimal, og vi kan bare konstatere, at vi ikke længere kan få enderne til at nå sammen og arbejde tilstrækkeligt effektivt, når vi kører med to enheder, siger den administrerende direktør i R5, Leif Märcher.

Han bliver også chef for enheden i IBM.

- Konsulentenheden skal understøtte de behov, som IBM’s kunder og de tidligere kunder fra R5 har i forbindelse med SAP-projekter, siger Leif Märcher.

Slut med selvstændighed

55 R5-konsulenter vil blive flyttet over i IBM’s SAP-afdeling, mens de resterende 15 medarbejdere, der står for salg og administration, vil få tilbudt arbejde andre steder i IBM.

R5 har ud over hovedkontoret i Valby også haft en jysk afdeling i Vejle, og medarbejderne vil derfor blive ført over i IBM’s afdelinger på henholdsvis Nymøllevej i Lyngby og på Dusager i Århus.

Da R5 blev opkøbt af Mærsk Data, fik virksomheden lov til at bevare sin identitet og adressen i Valby i København. Det samme var tilfældet, da IBM i 2004 købte Mærsk Data, for dengang blev R5 gjort til et selvstændigt datterselskab.

Men nu er det altså slut med selvstændigheden.

Den samlede flytning forventes gennemført i løbet af 2006, men allerede inden for få måneder skal R5’s SAP-konsulenter være flyttet til IBM.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S