Nintendo: Tilbud ødelægger spilmarkedet

Nintendo-præsident Satoru Iwata mener, at spildistributørerne ødelægger industriens økonomi ved at sænke priserne på spil. Iwata ønsker faste priser.

Mens spilindustrien brager afsted mod nye højder, blæser Nintendo-præsidenten Satoru Iwata til kamp mod de mange pris-tilbud på nye spil.

Iwata mener, at det er farligt, når distributører og forlag kort tid efter lanceringen af nye spil sælger dem til lavere priser, end de er værd.

Slagtilbud er med andre ord ikke noget, som Iwata er tilhænger af.

- Prisen på et stykke software skal afhænge af dets indhold og den tid, der er blevet brugt på at udvikle det – og ikke mindst produktions-omkostningerne, sagde Satoru Iwata på et stort møde i spilgiganten i denne uge.

Meldingen kommer i en tid, hvor produktions-omkostningerne på nye spil er på vej op.

Det skyldes ikke mindst, at det er dyrt at udvikle spil de nye generationer af spilkonsoller – Xbox 360, Playstation 3 og Nintendo Wii.

- Når først den vejledende pris på spillet er annonceret, bør vi holde os til den, siger Satoru Iwata.

Ønsker faste priser

Det er ikke første gang, han blander sig i debatten om prisudviklingen på spil-software.

I 2002 var Iwata fremme med, at tendensen med at sænke priserne på spil kan ødelægge industrien, og at industrien ikke behøver at sænke priserne, så længe man formår at udvikle varens værdi.

I stedet er Satoru Iwata tilhænger af, at priserne på spil fra starten af fastsættes på et rimeligt niveau, som man så kan holde sig til.

Debatten raser

Kort tid efter denne uges udmelding fra Iwata begyndte debatten blandt computerspil-entusiaster på diverse debatfora på nettet.

- For mange mennesker er priserne på spil stadig for høje, så for dem er den eneste måde, de kan få råd til spil på, at vente på at priserne falder, skriver en debattør.

Fra en anden lyder det.

- Hvis et spil bliver ved med at koste 60 dollar, og ingen gider købe det, hvordan kan det så på nogen måde hjælpe, at man fastholder prisen?

Satoru Iwata ser dog på priserne med industri-briller, og derfor preller forbruger-kritikken af på ham.

- Hvis prisen på et stykke software konsekvent sænkes efter seks eller ni måneder, lærer forbrugerne cyklussen at kende, og de venter på tilbuddet, hvilket simpelthen vil forværre de faldende priser på ny software, siger han.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura