HP-bestyrelsesmedlem lækker hemmeligheder

Hewlett-Packard fortæller, at det var den mangeårige HP-direktør og bestyrelsesmedlem George Keyworth, der gennem længere tid var kilden til lækkede oplysninger fra bestyrelsens arbejde.

Privatdetektiver hyret af HP har afsløret, at det var den mangeårige HP-direktør George Keyworth, som lækkede fortrolige oplysninger fra bestyrelsesmøder. Det skriver nyhedstjenesten Bloomberg.

Formand for HP's bestyrelse, Patricia Dunn, begyndte at lede efter "hullet" efter adskillige tilfælde gennem mindst et år, hvor fortrolig HP-information var blevet lækket til omverdenen.

Beklagelig situation

Patricia Dunn beskriver situationen som "beklagelig" i en udtalelse til Wall Street Journal.

- Bestyrelsen kan ikke fungere på effektiv vis, hvis ikke der er fuldstændig tillid til, at alt, hvad der diskuteres i bestyrelsen, forbliver i bestyrelsen, siger Dunn til avisen

George Keyworth, direktør siden 1986, har indrømmet at have lækket informationer, men han nægter at forlade sit job som bestyrelsesmedlem.

Han blev valgt for en etårig periode i marts og får ikke muligheden for at fortsætte til næste år, forsikrer HP.

Forlod i protest

Privatdetektivernes efterforskning førte ikke bare til afsløringen af lækken, men fik også venturekapitalist Tom Perkins til at forlade HP's bestyrelse i protest.

Han beskylder HP for på ulovlig vis at have fået fingre i direktørernes personlige telefonsamtaler.

HP, der er verdens største printerproducent og verdens næststørste pc-producent, måtte se sin aktiekurs falde med syv procent i går.

Til gengæld er aktiekursen steget med 84 procent, siden Mark Hurd afløste Carly Fiorina på posten som HP's administrerende direktør i marts sidste år.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec