Hvem skulle have troet, at kombinationen af fællesskabet i den danske andelsbevægelse og it-værktøjer i dag er med til at skabe en af de største succeshistorier inden for det danske landbrugserhverv.
Ikke desto mindre er det realiteterne for Kopenhagen Fur, salgsselskabet ovenpå Dansk Pelsdyravlerforening, der organiserer 2.000 af landets minkavlere.
– I løbet af de seneste fem år er danske skind steget 10 procent mere end de svenske og syv-otte procent mere end de hollandske. Det svarer til, at vores minkavlere får omkring 50 kroner mere per skin end deres hollandske kolleger, siger Torben Nielsen, administrerende direktør for Kopenhagen Fur.
Ikke småpenge
Og det bliver ikke til småpenge, for hvert år glider 15-16 millioner af slagsen gennem Kopenhagen Furs omfattende sorteringsanlæg på Langagervej i Glostrup og ender på en af de fem pelsauktioner, der finder sted i løbet af året og som i 2005/06 omsatte for over fem milliarder kroner.
En stor del af forklaringen på Kopenhagen Furs forspring i forhold til sammenlignelige lande som Holland og Sverige ligger i pelsvirksomhedens mangeårige investering i udnyttelse af business intelligence.
Her har fællesskabet i den danske andelsbevægelse rent faktisk været en fordel, fordi det har gjort det muligt at skabe samarbejde på tværs mellem minkavlerne, der er et liberalt erhverv.
Kopenhagen Fur har ikke et decideret BI-kompetencecenter, men har alligevel formået at udnytte business intelligence til forretningens bedste ved at give minkavlere og fodervirksomheder adgang til en stor mængde akkumuleret viden om skindenes pris, fodersammensætninger og genetik.
Data bliver til kroner
Systemet bygger på, at et skinds rejse fra fødslen ude hos minkavleren over fodringen i løbet af opvæksten til salgsprisen i sidste ende akkumuleres i et stort datawarehouse.
– På et individualiseret skærmbillede har hver enkelt minkavler adgang til sine nøgletal, som han ser i forhold til det totale billede. Han kan se, om han ligger over eller under i det samlede billede, fortæller CIO Claus Andersen og suppleres af Torben Nielsen:
– Det handler om videndeling. Ved hjælp af systemet kan de mindre gode minkavlere lære af de dygtige, siger han.
Når en minkavler modtager en mindre pris for sine skind end sin kollega, kan han straks gå ind i sit personlige analyseværktøj på pc’en og analysere sig frem til, hvordan han skal optimere sin besætning.
For eksempel viser det sig, at han producerer for mange langhårede mink, mens værdien for de korthårede i en bestemt farve er højere.
– Så er det måske en mulighed at bruge andre avlsdyr eller måske købe nogle nye, der skaber bedre skind. Systemet indeholder nemlig en ”kirkebog” over alle mink, fortæller Torben Nielsen.
Foder er kritisk faktor
Hvis det i stedet viser sig, at avleren har produceret de rigtige typer af pelse, men at kvaliteten er ringere, kan forklaringen ligge i fodringen af minkene. E
n korrekt fodring er nemlig en kritisk faktor, for at minken udvikler en flot pels, hvilket er en videnskab i sig selv.
Kravet er en korrekt sammensætning af proteiner, fedtsyre og kulhydrater, men det kompliceres yderligere af, at der findes en myriade af for eksempel proteiner, der alle har en betydning for pelsen.
– Har minkene fået kylling, fisk, svineblod eller svinenyre – alt sammen har betydning. Men det har vi også data om, blandt andet fordi vores forskningsenhed har arbejdet med fordøjelsesforsøg, der viser effekten af de forskellige proteintyper, fortæller Torben Nielsen.
Men ikke nok med det. Da rovdyret mink ikke er en ådselæder, men kun går efter frisk kød, har den veterinære standard også stor betydning.
De bakteriologiske målinger foretages af den Den Frie Foderkontrol, som alle landets 12 producenter af minkfoder skal arbejde sammen med, hvis de vil levere til de 95 procent af danske minkavlere, der er organiseret i Dansk Pelsdyravlerforening.
Skind på skærmen
Faktisk kan minkavlerne følge deres egne skind fra skærmen hjemme i stuen, lige indtil de har været under hammeren.
– Hver gang et skind får en pris, bliver skærmen opdateret. Jeg ved, at avlerne under en auktion ofte stormer ind til pc’en i kaffepausen for at se, hvordan det står til med skindene, fortæller Claus Andersen.
Ganske vist har drivkraften bag at servere en BI-løsning til hver enkelt minkavler været at optimere skindene, men det har samtidig været et middel til at fastholde avlerne i foreningen.
– Medlemmerne i Dansk Pelsdyravlerforening har modsat andre virksomheder i andelsbevægelsen ikke leveringspligt. Vores filosofi er, at de skal handle med os, fordi de får en gevinst ud af det, siger Torben Nielsen.
It-system doserer foder
Derfor handler det også om at videreudvikle løsningen hele tiden. Næste indsatsområde hedder individuel fodring.
Scenariet er, at når fodermaskinen kører forbi hver enkelt minkbur, identificerer den minken, som herefter får en fodermængde doseret på baggrund af dens evne til at optage foderet.
– Der vil være mange penge at spare på foderregningen, forklarer Torben Nielsen.
Et andet fremtidigt initiativ handler om også at opsamle data direkte fra køberne af skindene og udnytte dem til forbedring af skindproduktionen.
At det overhovedet er muligt at følge minkene fra avler til kunde, skyldes grundlæggende, at Kopenhagen Fur i midten af 1990’erne brugte it som løftestang til en business reenginering, fortæller Torben Nielsen, der selv stod i spidsen for projektet.
– Hvis man vil have it til at understøtte eksisterende processer, så bliver det dødsygt. I stedet sagde vi, at it skulle forme processerne. Og det gælder stadig, at it-understøttelsen betyder så meget. Når vi i dag tænker i nye processer, ser vi også på, om det let kan omsættes til it, og virker det svært, så må vi lige tænke processerne igennem igen, siger Torben Nielsen.
Denne artikel stammer fra magasinet CIO nummer syv 2006
