Fiberbredbånd skal sikre Frederikshavns fremtid

Frederikshavn Kommune skyder 11,5 millioner kroner i at få blæst fiber ud til alle de kommunale institutioner. Senere får også borgere og virksomheder muligheder for at koble sig på de hurtige forbindelser.

Når borgmesteren for Ny Frerikshavn Kommune, Erik Sørensen, i dag skriver under på en kontrakt med et konsortium af elselskaber, er forventningerne store.

Store til det fibernetværk, de skal levere, men også store til fremtiden i den nordjyske kommune.

Frederikshavn Kommune investerer nemlig med aftalen 11,5 millioner kroner i fiberbredbånd, og den beslutning ligger der store politiske overvejelser bag.

- Det er altid svært at sige, hvor stor en betydning sådan noget har, men det har selvfølgelig en betydning, at både borgere og virksomheder ved, at de kan få den kapacitet, de har brug for. Der åbner sig nogle muligheder, og det er nok særlig vigtigt i denne del af landet, hvor der er langt imellem husene, siger Morgens Kahr Nielsen, der er it-chef i Frederikshavn Kommune.

Brug for hurtigt net

Det er et konsortium af elselskaber bestående af Bredbånd Nord, ENV og ESV, der skal opbygge selve fibernetværket.

Bredbåndet vil blive etableret i hele Ny Frederikshavn Kommune til alle de kommunale institutioner.

I arealet mellem Skagen i Nord, Voerså i syd og Østervrå i vest vil 109 institutioner blive inkluderet i netværket.

Der er tale om en opgradering af det eksisterende netværk, for i øjeblikket er alle institutionerne koblet op på adsl-forbindelser, fortæller Mogens Kahr Nielsen.

- Men de er ikke hurtige nok, og det giver os driftsproblemer. Så den øgede hastighed giver en mere rationel it-drift, fordi der er en mere fleksibel adgang til data ude i de enkelte skoler, børnehaver og ældreinstitutioner, siger han.

De høje hastigheder skal også bruges til ip-telefoni, for Frederikshavn Kommune er netop nu ved at skifte til ip-telefoni.

I første omgang bliver der sat 1.400 ip-telefoner op, og det antal vil senere vokse.

Også til borgerne

Aftalen med elselskaberne er, at de skal være færdige med selve gravearbejdet til sommerferien, med mindre vejret forhindrer det.

Derefter skal kommunen have selve netværket op at køre, så alle institutioner kan blive koblet op på netværket.

Herefter er turen kommet til kommunens virksomheder og borgere.

- I en del tilfælde vil elselskaberne formentlig kunne gøre det nogenlunde samtidig, så når de er i et landsbyområde, hvor der ligger en institution, vil de også tilbyde borgerne bredbånd, hvis de ellers vil betale for det, forklarer Mogens Kahr Nielsen.

Forud for beslutningen om fiberbredbånd har Frederikshavns Kommunes it-tænketank, der består af borgere, politikere og erhvervsfolk fra området, været rundt i landet for at søge inspiration.

Mogens Kahr Nielsen peger på, at han blandt andet var imponeret af et fynsk projekt, hvor man ligesom i Nordjylland starter med at rulle nettet ud til institutioner og virksomheder – hvorefter borgerne kobles på.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra HP

    Det hybride kontor kræver personlig teknologi

    Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S