En ny lov skaber voldsomt røre i telebranchen, hvor fronterne er trukket skarpt op mellem TDC og Sammenslutningen af Alternative Teleudbydere (SAT).
Med loven, der netop er vedtaget i Folketinget, får IT- og Telestyrelsen bemyndigelse til at beslutte, at TDC's satsninger på de såkaldte teknikhuse, der placeres mellem den eksisterende telefoncentral og slutkunden, ikke må betyde forringelser af bredbåndsforbindelserne hos de teleoperatører, der lejer sig ind på TDC's net.
Sagen er nemlig den, at en fremskudt central forstyrrer linjen for de operatører, der kun benytter den bagvedliggende central.
- Helt grundlæggende handler det her om, hvorvidt den teknologiske udvikling af nettet skal kunne bremses af hensyn til enkelte udbyderes aktuelle forretninger eller manglende lyst til at bidrage med investeringer, siger Jens Hauge, der er vicedirektør i TDC.
To opfattelser af sagen
Sagens kerne er, at de alternative teleoperatører bliver nødt til at investere i nyt udstyr, hvis de også skal kunne drage nytte af de fremskudte centraler - eller fremskudte abonnenttrin, som de også kaldes.
Hos SAT-Gruppen mener sekretariatsleder Christian Holm Christensen dog ikke, at økonomien er det eneste problem.
Han frygter, at TDC har bagtanker med at investere i de mange fremskudte centraler.
- Vi lejer os ind på en hovedcentral ved TDC, så vi kan nå vores kunder med det udstyr, vi har. Men så sætter TDC et fremskudt abonnenttrin op, som gør, at vi ikke kan levere vores services længere, siger Christian Holm Christensen.
Han hævder, at TDC ikke ønsker at lade de mindre operatører få adgang til de nye teknikhuse.
Mange skænderier med TDC
- Det har vi skændtes meget om med TDC, og der findes stadig ikke en aftale. Det ene øjeblik må vi gerne, men når vi så spørger helt konkret, om vi må blive testkunde på noget, så må vi pludselig ikke alligevel, siger Christian Holm Christensen.
TDCs vicedirektør Jens Hauge afviser dog, at TDC ikke vil lade de andre operatører anvende de fremskudte abbonenttrin.
- De kan bare rykke teknikken med ud, men det kræver selvfølgelig nogle investeringer. Det er samhusning-sreglerne, der gælder, så er der plads, må de være med, og er der ikke, så kan de sætte et skab op ved siden af, siger han.
Kan bremse udbygningen
Jens Hauge frygter, at IT- og Telestyrelsen nu vil stille et krav om, at kvaliteten på eksisterende bredbåndsforbindelser ikke må forringes, når nettet udbygges med nye abonnenttrin.
- Det vil hindre udbygningen af kobbernettet, for der er nogle fysiske love, der siger, at når man rykker teknik længere ud mod slutkunderne, så opstår der problemer med liner, der er koblet ind på bagvedliggende centraler, siger han.
Jens Hauge peger på, at de fremskudte abonnentlinier er nødvendige, hvis man skal kunne tilbyde hastigheder på 20Mbit og 50Mbit.
Dermed står TDC i en ubehagelig situation, for mens elselskaberne storsatser på de lynhurtige fiberforbindelser, er telegiganten afhængig af, at man kan være med på højhastighedsvognen ved at udbygge kobbernettet.
- Hvis man fastsætter et krav om, at vi skal garantere, at ingen eksisterende linier bliver berørt i forbindelse med en udbygning af nettet, så kan man reelt ikke foretage nogen udbygning. Så går udviklingen i stå, siger Jens Hauge.
SAT: Vi bliver holdt udenfor
Hos SAT-gruppen er man også afhængige af, at kobbernettet er konkurrencedygtigt på hastighederne, men alligevel er sekretariatsleder Christian Holm Christensen utilfreds med TDC's håndtering af de nye teknikhuse.
- Vi er i princippet ikke uenige om, at højere hastigheder er positive, men TDC diskriminerer voldsomt, fordi de ikke på noget tidspunkt har sørget for, at vi ved, at vi kan få adgang, og at vi ved, hvad det kommer til at koste, og hvordan vi skal gøre det. Og det er ikke, fordi vi ikke har spurgt, siger han.
