Danmark bliver europæisk bredbåndsmester i 2010

I dag er Holland nummer et, når det gælder antal husstande koblet til internettet via en bredbåndsforbindelse, men ifølge Gartner overhaler Danmark i 2010 Holland og bliver europæisk bredbåndsmester.

I forhold til indbyggertallet er det Holland og Danmark, som ligger i spidsen, når der ses på, hvor mange private hjem, der har en bredbåndsforbindelse.

I 2007 har 59 procent af de hollandske hjem en bredbåndsforbindelse til internettet, mens tallet i Danmark er 57,8 procent.

Analysehuset Gartner forventer, at Danmark i 2010 har 68,1 procent af alle hjem koblet op, mens Holland til den tid vil være nummer to med 67,4 procent af alle private hjem koblet op.

Denne vækst har i høj grad kompenseret for den faldende indtjening, som leverandørerne har måttet tåle fra vigende omsætning på traditionelle tale- og datatjenester.

364 mio. i 2010

På verdensplan forventer Gartner, at antallet af private bredbåndsforbindelser når 364 millioner i 2010 svarende til omkring 21 procent af alle hjem på kloden.

De modne markeder som Asien og Japan vil fortsat være i teten med omkring 40 procent af samtlige bredbåndsforbindelser på verdensplan.

I 2010 mener Gartner, at tre ud af fire husstande i denne region vil være koblet op via bredbånd, mens kun halvdelen af de private hjem i USA og Europa er det.

I takt med, at de forskellige markeder bliver mere og mere mættede, anbefaler Gartner, at leverandørerne af bredbåndsforbindelser fokuserer mindre på at sænke priserne og mere at udvikle og tilbyde tjenester, der sidder lige i boksen, når det gælder forbrugernes ønsker og behov.

- Med tanke på de utrolige vækstrater, der har præget antallet af bredbåndsforbindelser i Vesteuropa de senere år, er det uundgåeligt, at væksten stagnerer, udtaler Susan Richardson, chefanalytiker hos Gartner i en pressemeddelelse.

2007 og 2010

I 2007 er de seks førende europæiske lande, når det gælder udbredelsen af bredbåndsforbindelser til private hjem: Holland (59 pct.), Danmark (57 pct.), England (56 pct.), Schweiz (51 pct.), Frankrig (45 pct.) og Tyskland (38 pct.).

I 2010 mener Gartner, at listen ser således ud: Danmark (68 pct.), Holland (67 pct.), England (64 pct.), Schweiz (60 pct.), Frankrig (53 pct.), Tyskland (50 pct.).

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S