Telsome og V2tel lancerer trådløs IP-telefoni

Tema: Telia får nu konkurrence til sin trådløse IP-telefoniløsning. Telsome og V2Tel er gået i gang med at sælge softwarepakker, der med Wi-Fi kan koble mobiltelefoner til en virksomheds IP-løsning.

En mobil på farten. En IP-telefon på kontoret.

Telsome og V2tel lancerer softwarepakker til mobiler, der kan koble mobiler til virksomhedens IP-løsning over Wi-Fi.

Løsningerne bygger ikke på UMA – Unlicensed Mobile Access – som Telia har satset på med selskabets HomeFree-abonnement.

I stedet skal man installere en softwarepakke på sin telefon, der udnytter Wi-Fi til at forbinde telefonen til virksomhedens netværk.

"Der er en væsentlig prisforskel på, om du kører dine data over en UMA-forbindelse, eller du kører det hen over et Wi-Fi-net, der i bund og grund er gratis trafik", siger Mikael Bendtsen, teknisk direktør i Telsome.

Tre muligheder for opkald

Hvis en virksomhed køber trådløs IP-telefoni fra de to udbydere, vil dens medarbejdere kunne bruge deres mobil på tre måder.

Medarbejderne kan bruge en almindelig mobil, når de er udenfor virksomheden. De kan bruge den som en IP-telefon på virksomheden. Og i udlandet kan de lave et såkaldt call-back, hvor man ringer ud fra ens hovednummer. Dermed kan virksomheden spare penge på roaming.

I fredagens trykte udgave af Computerworld skrev vi om den danske virksomhed Speakanet, der har lavet en ren mobilløsning, men de to selskaber mener godt, at de kan konkurrere på både pris og kvalitet.

"Langt de fleste virksomheder værdsætter, at de har en bordtelefon på kontoret. Især når det gælder serviceafdelinger, call-centre og receptioner. Desuden er lyden på en mobiltelefon komprimeret for hårdt, så kvaliteten er simpelthen ikke god nok", siger Jørgen Weber, direktør for V2tel.

Et nicheprodukt

V2tel kan kun levere til Nokias E-serie, men det er på vej med løsninger til styresystemerne Symbian og Windows Mobile. Telsome's løsning virker fra starten af på Nokias E-serie og på Windows Mobile.

Teleanalytiker John Strand mener, de to virksomheder har et spændende produkt, og fortæller, at systemerne allerede fungerer i Norge. Men netop fordi løsningerne kræver forholdsvis avancerede mobiltelefoner, så vil det aldrig blive specielt udbredt.

"Det er en niche-løsning, der henvender sig til et nichesegment", siger han.

Det helt afgørende for virksomhedernes succes bliver ifølge ham, om selskaberne kan levere quality of service. Altså om trafikken mellem mobilen og modtagerterminalen når hurtigt og sikkert frem.

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S