PS3-salg gør Blu-ray til førende HD-format

Salget af Blu-ray-diske har oplevet en markant fremgang i forbindelse med Sonys lancering af Playstation 3. Det rivaliserende format, HD DVD, er under pres.

Salget af film i høj opløsning er begyndt at tage form, og Sonys Blu-ray-format har efter lanceringen af firmaets spilkonsol i USA været forbrugernes foretrukne valg.

Formatet har siden begyndelsen af januar tegnet sig for mere end 60 procent af de solgte titler i høj opløsning.

Formatet har således overhalet det konkurrerende HD DVD-format, viser en dugfrisk undersøgelse fra Nielsen VideoScan.

Sony tager føringen

Salget af Blu-ray-titler bliver mere og mere markant i målingsperioden, der blev afsluttet 18. februar.

I den sidste uge af perioden stod Blu-ray således for 65 procent af salget, mens HD DVD-konkurrenterne måtte tage til takke med 35 procent.

Sammenligner man med salget i de to sidste måneder af 2006, er der ved at tegne sig en markant tendens i kampen mellem de to formater.

I den periode var HD DVD ifølge VideoScan det foretrukne format med en markedsandel på knap 55 procent.

I forbindelse med Sonys PS3 har Blu-ray med rekordfart overhalet konkurrenten.

kun 1000 afspillere i Danmark

PlayStation 3 kommer først til Danmark 23. marts, og danskerne har foreløbig ikke valgt side i formatkrigen.

Faktisk er vi stadig HD-novicer. Hele sidste år blev der således kun solgt 1.000 HD-afspillere til de danske forbrugere, viser en opgørelse fra Brancheforeningen ForbrugerElektronik (BFE).

Det er umiddelbart et lavt antal, men til sammenligning blev der i 2002 solgt 1.000 fladskærme i Danmark.

I dag er fladskærmen et af elektronikbranchens lokomotiver, og i 2006 var salget eksploderet til ikke mindre en 365.000 skærme. BFE forudsiger, at salget i 2007 stiger til 410.000 solgte fladskærme.

Brancheforeningen for forbrugerelektronik varsler ligeledes en eksplosiv vækst i salget af HD-afspillere.

I 2007 forventes salget at blive på 10.000 enheder og året efter på 30.000.

Parterne vælger side

Krigen mellem parterne er dog langt fra afgjort, og tankerne går stadig tilbage til kampen mellem VHS og Betamax, hvor Sony tabte med et brag.

Hvis tendensen fortsætter, kan elektronikgiganten dog gå ud af det igangværende slag med fanen hævet.

Flere Hollywood-producenter og producenter af forbrugerelektronik har da også valgt side til fordel for Sony.

Firmaer som Goldwyn-Mayer, 20th Century Fox, Walt Disney Pictures og naturligvis Sony sælger kun film på Blu-ray, mens Universal Studios har valgt HD DVD.

Warner og Paramount Pictures udgiver begge formater.

På fabrikant siden er det Sony, Hitachi og Philips, som fremstiller Blu-ray- afspillere. NEC og Toshiba fører konkurrencen an med HD DVD-afspillere.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S