Danske it-ansatte kan ikke lide at skifte job

Tema: It-folk foretrækker i stor stil at beholde det job, de har. Men job-loyalitet betaler sig ikke, hvis du lader din lønseddel bestemme.

It-folk er eftertragtede på jobmarkedet, men loyaliteten er stor. Kun 12 procent skiftede sidste år deres hæve-sænkebord ud med et nyt i en anden virksomhed.

Det viser tallene i Computerworlds store lønundersøgelse, hvor næsten 500 it-ansatte inden for 10 jobkategorier i december måned sidste år svarede på spørgsmål om alt fra lønudvikling til stressniveau.

At så relativt få forsøger at skumme fløden i et dynamisk jobmarked som it-jobmarkedet kan undre, for det betaler sig økonomisk at søge lykken på naboens græsgange.

Ni procent mere i løn

De, der skiftede job i løbet af 2006 fik således godt ni procent mere i løn, mens de, der valgte at beholde deres gamle skrivebord, kunne sidde og tælle deres færre lønningskroner og konstatere, at de kun var steget 5,4 procent i løn.

I rede penge fik de, der skiftede job, i gennemsnit 1.500 kroner mere i lønningsposen om måneden, end de, der blev.

Systemkonsulenter undtagelsen

Det er dog ikke alle it-folk, som foretrækker det stillestående liv.

Systemkonsulenterne havde travlt med at skifte job i 2006.

De er fagligt tunge, deres kompetencer på især SAP-området er voldsomt efterspurgte, og der er ikke så mange af dem.

Derfor er fristelsen til at pynte lønsedlen med flere og større cifre for stor for næsten hver femte systemkonsulent.

Hele 19 procent af systemkonsulenterne fik i nok af det gamle job i 2006. De fik til næsten 11 procent mere i løn, mens deres ex-kolleger måtte nøjes med 6,6 procent mere.

Den tendens kender de godt ude i de danske it-virksomheder.

Lønmæssig turbulens

Hos KMD beskæftiger man både systemkonsulenter med ledelsesansvar og administrative opgaver, ligesom man også finder de fagspecifikke systemkonsulenter, der er eksperter i et bestemt system.

Det er de sidste, der kan være svære at holde på, når guldet glimter og lønnen bliver en afgørende parameter.

"Det er de fagspecifikke systemkonsulenter, der er lønmæssig turbulens om, og det kender vi også godt her. Du være nødt til at honorere lønkravene, når du skal fastholde en nøgleperson," siger Bjarne Flyvbjerg, personaledirektør i KMD.

Han ser dog rekrutteringsproblemet som det største.

"Der er få af disse typer i spil. Systemkonsulenter med viden på SAP-området er meget efterspurgt, og det fokuserer problemerne."

KMD løser blandt andet udfordringen med at skaffe systemkonsulenter via kompagniskaber med udenlandske virksomheder.

De mest stationære

Cirka syv procent af af it-projektledere og it-supportere søgte lykken uden for den gamle virksomhed.

It-projektlederne, som i Computerworlds lønundersøgelse, hører til den gruppe, der relativt sjældent skifter job, er også svære at skaffe, lyder Bjarne Flyvbjergs erfaring.

"De er svære at rekruttere, men når de først er i virksomheden, går de ikke så tit ud igen," siger han.

Et bud på grunden til, at så relativt få it-supportere skifter job, kunne ifølge KMD-direktøren være, at grundmassen af folk med netop de kompetencer, er større som følge af uddannelsessystemets rigelige produktion af datamatikere.

Nogle jobskift betaler sig ikke

Lidt flere it-chefer end gennemsnittet skiftede job, nemlig 14 procent. De trak en lønstigning på godt 13 procent mod de tilbageblevendes lille fire-procents lønfremgang.

10 procent af programmørerne og systemudviklerne skiftede job. For dem kan det bedre betale sig at blive. Lønfremgangen var således lidt højere end for de, der blev end for, dem der gik.

Kun seks procent af de netværksansvarlige skiftede job, mens 13 procent af webudviklerne besluttede at søge væk.

De 13 procent kunne virkelig mærke, at græsset er grønnere på den anden side af hegnet, og høstede en lønstigning på spektakulære 24 procent.

ERP-konsulenterne steg sidste år næsten 16 procent i løn. Altså dem, der skiftede job, og det var der 14 procent, der gjorde. De andre måtte nøjes med 6,4 procent mere i løn.

It-sælgerne, der var sidste års suveræne topscorere i lønstigning med en fremgang på 8,8 procent, har det med at rende af pladsen, og 17 procent skiftede job.

Det skulle de muligvis ikke have gjort, for deres lønstigning var lavere end trofastes.

Også 17 procent af de it-sikkerhedsansvarlige fandt nye systemer at passe på, men heller ikke de fik mere ud af det økonomisk.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura