Sæt kunsten fri.
Ordene lyder som et fortidens slagord på røde bannere
den 1. maj.
Men ordene er fremtid.
I alt fald for mange tusind timers fjernsyn, film og radio i
DR’s arkiver, der nu står for at blive gjort frit tilgængelige på nettet.
En ny – og billig – aftale om at åbne DR’s arkiver for offentligheden ved at lægge det frit ud på internettet får de store ord frem hos engelske BBC, hvor Paul Gerhardt – projektchef for BBCs indsats for at lægge indholdet af BBC-arkiverne ud på nettet.
“Med et slag er DR bare langt foran alle os andre, og forhåbentlig kan vi bruge den danske aftale til at komme videre,” siger Paul Gerhardt, der selv venter på at få lov til at forhandle en tilsvarende aftale på plads med
forskellige interessenter.
Den internationale græsrodsorganisation Electronic Frontier
Foundation (EFF), fremhæver DR som en førerhund.
“DR har taget et vigtigt skridt mod at gøre DR-indhold, uanset form, tilgængeligt for alle,” siger Danny O’Brien, talsmand for EFF.
Hans håb er, at andre institutioner vil følge efter med lignende aftaler, der kan frigøre endnu mere indhold på nettet, hvor alle og enhver kan klippe og klistre
lyd og billeder sammen til egne private udsendelser.
Og håbet ser ud til at blive indfriet – i hvert fald i Danmark.
Og det koster tilmed kun 14 millioner kroner om året –
hvad eksperter karakteriserer som uhyre billigt.
Frontløbere
“Vi har taget et afgørende skridt mod at demokratisere
den danske kulturarv ved at gøre vores radio- og tv-programmer tilgængelige online. Med aftalen bliver vi i DR frontløbere,” siger Leif Lønsmann, radiodirektør i DR.
Han har ansvaret for at digitalisere DR’s arkiver, populært
kaldet DR-guldet med børneudsendelser som Kaj og Andrea og populære serier som Huset på Christianshavn.
Leif Lønsmann ser aftalen som et første skridt hen imod en
endnu større vision om at lægge ikke bare DR’s arkiver, men alt fra reklamefilm, kobberstik og kirkebøger ud på nettet til brug for alle.
Altså at frigøre danskernes kultur ved at digitalisere indholdet af de store mængder af viden, der gennem årene er ophobet på Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og i andre kulturinstitutioner.
DR har forhandlet aftalen på plads med de organisationer,
der repræsenterer kunstnere og virksomheder med ophavsret til de mange hundred tusinde af timers fjernsyns- og radioudsendelser.
14 millioner kroner om året
Ifølge Computerworlds oplysninger vil aftalen koste DR
godt 14 millioner i 2007-kroner om året i et engangsbeløb, der skal fordeles mellem dem, der har ophavsretten.
Dette årlige engangsbeløb gælder alt, der er mere end seks år gammelt, undtagen drama hvor grænsen er 10 år.
Så hvis seerne drømmer om at se de sidste afsnit af tv-serien Taxa, er de nu ved at være klar til nettet.
Også i organisationerne er de stolte over resultatet, der giver dem en pose penge, som de ellers ikke ville have fået.
“Med aftalen kan danskerne få en direkte adgang til at udforske deres fortid og kultur på internettet,” siger Michael
Wahldorff, direktør i Skuespillerforbundet.
I de sidste 10 år har ophavsretten stået som den store uoverstigelige forhindring for at åbne DR-arkiverne for hele den danske befolkning.
Skulle DR betale penge til forfattere, musikere og andre med ophavsret til udsendelsernes indhold, hver gang de skulle sendes eller genudsendespå nettet, ville det have kostet så mange penge, at projekt havde været dødfødt fra begyndelsen.
Helt umuligt
“Så skulle DR jo have betalt for en genudsendelse efter
overenskomsterne. Og det ville være helt umuligt økonomisk,” konstaterer Michael Wahldorff.
Og de danske love og regler om ophavsret kunne Folketinget ikke bare ændre, selv om de gerne ville hjælpe DR’s udsendelser ud på nettet.
De danske regler om ophavsret er nemlig født af en lang
række internationale aftaler og EU-regler, som gælder i en
lang række lande kloden rundt.
Men i takt med internettets udbredelse har ophavsretten
været under stadigt stigende pres.
“Teknologien har for længst overhalet logikken bag ophavsretssystemet,” siger professor Frands Mortensen, medieforsker på Aarhus Universitet.
Han mener, at DR’s arkiver for længst burde være gjort offentligt tilgængelige.
“Vi taler om vores alle sammens fælles hukommelse, der
ligger i de arkiver. Det er danskernes ejendom, som vi allerede har betalt for,” siger Frands Mortensen. På den anden side er de 14 millioner kroner årligt ikke mange penge set i forhold til DR’s milliardbudget, erkender han.
"Set fra befolkningens synspunkt er det et tilfredsstillende
resultat. Det er jo en stor kulturpolitisk gevinst, at parterne
har kunnet nå frem til den aftale,” siger Frands Mortensen.
Forbløffende
I en eftertanke tilføjer han:
”Egentlig er det forbløffende, at det er lykkedes, når man
tænker på, hvor meget ophavsretsorganisationerne
har strittet imod de sidste 10 år. Vi forskere har jo kæmpet for at åbne adgangen siden 1970’erne. Det er absurd, at det har skullet tage så lang tid.”
Set fra hans stol tyder alt på, at danskerne vil tage de nye
muligheder til sig. Han henviser til den eksplosive interesse,
som Google oplever i brugen af søgemaskinen.
Læs mere om DR-aftalen i fredagens trykte udgave af Computerworld.
