Bare rolig, vi holder øje med dem, og alt foregår efter reglerne.
Sådan lyder meldingen fra Energitilsynet, hvis opgave er at føre tilsyn med landets elselskaber og dermed også med, at elpriserne ikke stiger af ulovlige årsager – for eksempel milliardinvesteringer i fiberbredbånd.
Kontorchef i Energitilsynets sekretariat, Jan Hansen, forklarer, at der indtil videre ikke er noget, der tyder på, at elselskaberne skulle være ude på et skråplan, hvor milliardinvesteringerne i fiber resulterer i højere elpriser.
"Det er vores helt klare indtryk, at det foregår lige efter reglerne. Vi har ikke en finger at sætte på dem," lyder kommentaren fra Jan Hansen, efter at Computerworld forleden beskrev, at elselskabernes bredbåndsselskaber tabte 147 millioner kroner tilsammen i 2006.
Har ret til at investere
Millionunderskuddene og elselskabernes udmelding om, at der skal investeres 10 milliarder i fiberbredbånd over 10 år, har fået Dansk Folkepartis teleordfører, Jørn Dohrmann, til at frygte, at det bliver forbrugerne, der kommer til at betale regningen i form af højere elpriser.
Jan Hansen og Energitilsynet forsikrer dog, at det ikke kommer til at ske.
I 2004 blev elselskabernes kapitalopsparinger frigivet, så de selv kunne administrere og investere de omkring 68 milliarder kroner, der lå i selskaberne.
"De penge er selskabernes egne. Det vil sige, at selskaberne selv kan bruge pengene til det, som de og deres kompetente organer føler er rigtigt. Det er ikke noget, nogen kan blande sig i uden at lave om på loven," siger Jan Hansen.
Men hvis pengene er brugt på et tidspunkt, og det viser sig, at fiber-forretningernme ikke kan løbe rundt. Vil underskuddene så ikke få betydning for elpriserne?
"Det skal jeg garantere ikke kommer til at ske, og jeg vil gøre det job så godt, som jeg kan. Man kommer ikke til at betale en regning over elprisen," siger Jan Hansen.
Tvivl om der er lige vilkår
I efteråret 2006 mødtes de to evige bredbånds-stridshaner, TDC og Dansk Energi, der er repræsentant for 40 danske elselskaber, for at få skabt klare linier mellem parterne.
Dengang krævede daværende direktør for TDC Totalløsninger, Kim Frimer, blandt andet, at Dansk Energi skulle sikre større åbenhed om de interne afregninger og pengestrømme mellem elselskaberne og bredbåndsselskaberne.
"Vi er ikke overbeviste om, at Energitilsynet holder ligeså meget opsyn med elselskaberne, som IT- og Telestyrelsen holder med os," forklarede Kim Frimer.
Skrider ind hvis nødvendigt
Tilsynet hverken kan eller skal føre tilsyn med bredbåndsselskaberne, for det er elselskabernes ret at have et bredbåndselskab – også selvom det måtte give underskud, forklarer kontorchef Jan Hansen i dag til Computerworld.
Til gengæld skal tilsynet altså sikre, at elpriserne ikke stiger som følge af de massive fiberinvesteringer, og at der ikke finder en såkaldt krydssubsidiering sted mellem elselskabet og fiberforretningen.
"Hvis vores undersøgelser havde vist, at der var noget at komme efter, så havde vi gjort det," siger Jan Hansen og tilføjer, at Energitilsynet i fremtiden vil indgå en løbende dialog med elselskaberne om deres forretninger.
