Tirsdagens aviser om it

It-firma til kamp mod søvnbesvær. Jobcentre møder it-kritik. Digital førerhund på vej mod milliarden. Udlandet rykker på dansk design-tv. E-handel trækker dansk hobby-kæde til udlandet. Kreative mobil-abonnementer på vej. Bibob angriber mobilmarkedet. TDC strammer prisskruen.

It-firma til kamp mod søvnbesvær

Det danske it-selskab Autiq har kort efter åbningen fået et gennembrud på det amerikanske marked. Arete Sleep Health, der er en af USA's største aktører inden for behandling af søvnproblemer, har netop lagt en millionordre hos det danske firma, der skal hjælpe med at stille bedre diagnoser. (Børsen)

Jobcentre møder it-kritik

Landets jobcentre ved alt for lidt om it-branchen og tilbyder ikke de relevante kurser til de ledige, lyder kritikken fra HK/Privat. Fagforbundet har udarbejdet en undersøgelse blandt 103 ledige medlemmer, og af dem er 57 procent utilfredse med jobcentrenes efteruddannelsestilbud. 31 procent svarer neutralt, mens kun fem procent er meget tilfredse. (Børsen)

Digital førerhund på vej mod milliarden

Digitaliseringen af tv-markedet har sat turbo i væksten hos blandt andre Kjaerulff, der blandt andet udvikler og importerer set-top-bokse og digitale modtagere. Kjaerulff oplevede sidste år en vækst på 80 procent, og virksomheden var presset til det yderste, fortæller indehaveren Karsten Kjaerulff. (Børsen)

Udlandet rykker på dansk design-tv

Amitech er på vej ud i verden med sin nye, dyrere produktserie Ami Life. Det sker efter stor udenlandsk forhandler interesse på IFA-udstillingen i Berlin. Virksomheden fra Lystrup nord for Århus har traditionelt solgt forbrugerelektronik i den billigere ende. (Børsen)

E-handel trækker dansk hobby-kæde til udlandet

Det går så godt med salget af perler, papirklip og plastikforme til udenlandske kunder over internettet, at kæden Panduru Hobby nu vil følge e-handlen op med fysiske butikker i udlandet. Langt de fleste butikker er i færd med eller på nippet til at sælge deres varer til kunder i udlandet via internettet, viser ny undersøgelse. Dog spænder højere priser på post og pakker ben for mange. (Berlingske Tidende)

Kreative mobilabonnementer på vej

Der præsenteres fortsat nye rabatprogrammer til mobilkunderne i Danmark. Seneste har Telia lanceret en rabatordning, der er målrettet hele familier og giver familiemedlemmerne mulighed for at tale gratis med hinanden. Teleanalytiker John Strand vurderer, at de fleste danske mobilselskaber i de kommende måneder vil præsentere den form for mobil-abonnementer. (Berlingske Tidende)

Bibob angriber mobilmarkedet

Bibobs indtog på mobilmarkedet vil føre til endnu en priskrig. Det forudser teleanalytiker Torben Rune, efter at den tidligere Telmore-ejer Frank Rasmussen i går gik i luften med det nye mobilselskab. Nordjyske M1, der rent prismæssigt minder en del om Bibob, frygter dog ikke en ny priskrig, siger administrerende direktør Mads Veiby. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC strammer prisskruen

Hidtil har TDC-kunder betalt deres regning ved månedsskiftet, hvad enten de betaler via bankernes PBS-system eller bruger gammeldags girokort, men sådan bliver det ikke i fremtiden. I stedet skal TDC-kunderne fremover betale deres regning allerede den 22. i måneden. TDC's Jesper Bjerre forklarer, at TDC har vurderet, at selskabets betalingsfrister ligger i den positive ende af servicemarkedet i forhold til de virksomheder, som TDC sammenligner sig med. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

It er stressende og nørdet

It-branchen er på den ene side en moderne branche, som byder på masser af internationale karrieremuligheder og en høj løn, men bagsiden af medaljen er, at branchen er præget af mandlige værdier, og at den stresser medarbejderne. Sådan lyder holdningen i den brede befolkning, vider en undersøgelse fra Greens Analyseinstitut. (Børsen)

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Politiets Efterretningstjeneste

    CNE-specialist til PET`s indhentningsafdeling

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Kan du drive succesfulde strategiske IT projekter i PET?

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job