Computerworld mener: Sonys sejr over rivalen Toshiba i den seneste formatkrig på dvd-markedet er et lærebogseksempel på, at ny, smart teknologi i sig selv ikke skaber succes.
Det er samtidig en lære, som langt fra alle danske forretningsfolk og teknologiudviklere har draget, selv om de drømmer om at sælge dansk teknologisk snilde på en global markedsplads.
Sony har derimod tydeligvis forstået, at et produkt ikke vinder markedet på teknologi alene, men på markedsføring, alliancer og strategi som de stærkeste våben.
Men det har taget tid.
I 1970’erne måtte den japanske elektronikgigant se sin Betamax-standard blive banket af markedet af konkurrenten JVC, som det blandt andet lykkedes at få den toneangivende porno-industri til at vælge sin VHS-standard. Selv om Betamax var VHS teknologisk overlegen.
Alliance med Warner
I 1990’erne udmanøvrerede rivalen Toshiba Sony i slaget om standarden for den første generation dvd’er ved at gå i alliance med mediegiganten Warner Brothers.
I dag har Sony vundet formatkrigen om næste generation dvd’er med sin Blu-ray- teknologi mod Toshibas HD DVD – ikke ved at levere en markant bedre teknologi, men først og fremmest ved at skabe en stærk alliance med en lang række filmselskaber, distributører og andre nøgleaktører på markedet.
Det har utvivlsomt været en stor hjælp, at Sony i mellemtiden har forvandlet sig til ejer af et af verdens største filmselskaber – Columbia Pictures – og dermed taget afgørende skridt bort fra at være et rendyrket teknologiselskab mod at blive en indholdsleverandør med en dybere forståelse for kundeoplevelsen og en langt bredere berøring med markedet.
Toshiba har derimod fastholdt sin profil som rendyrket teknologivirksomhed.
Historien om Sonys sejr kan læses som en ABC for danske forretningsfolk, der vil erobre nye teknologimarkeder.
FORTSÆTTES
Du har ikke ret til andet end teknologien
Men måske mere væsentligt er den erkendelseslære for danske opfindere og teknologiudviklere, der står med nye produkter og løsninger til et globalt marked:
Den, der har skabt en ny teknologi, har som udgangspunkt ikke skabt andet end et produkt. Teknologien bliver først til forretning, når man får andre til at tage den i anvendelse.
Desværre er den erkendelse i dag svagt funderet hos mange talentfulde danskere.
Ifølge en af Danmarks frontløbere i Silicon Valley, Marianne Toftegaard Poulsen, har mange danskere nok evnen til at udvikle interessante teknologiske produkter, men de mangler evnen til at skabe en kommerciel succes.
Hun leder Innovation Center Denmark i Californien, der hjælper lovende danske teknologivirksomheder – især it-virksomheder – med at etablere sig på det amerikanske marked.
Alt for mange møder på markedet med en nærmest naiv tro på, at ny, smart teknologi sælger sig selv – og må vende skuffede, om end måske klogere, hjem igen.
Det samme siger danske ventureinvestorer, som bliver bedt om at finansiere nye danske teknologiprodukter.
Tilsyneladende underviser de højere danske læreanstalter ikke de teknologisk orienterede studerende tilstrækkeligt om, at forretningen først bliver skabt, når produktet bliver købt.
At teknologi alene ikke skaber en succes.
Det er en skam. Når ideerne og den teknologiske snilde nu rent faktisk ofte er der.
