Computerworld kalder det klima-it, andre kalder det grøn it og atter andre green tech.
Kært barn har mange navne og Vækstfonden har givet miljø-, energi-, og klimateknologier fællesbetegnelsen cleantech.
Uanset navnet kan Vækstfonden konstatere, at investorer og iværksættere strømmer til området.
”Danske investorer har vendt blikket mod cleantech, og lagde sidste år hver sjette krone der, så der procentuelt nu investeres på niveau med USA,” siger direktør i Vækstfonden, Christian Motzfeldt.
Han mener, at klimateknologierne har et vækstpotentiale, som internettet havde det i midten af halvfemserne.
”Vinduet er åbent nu, de første bliver de største. Derfor gælder det om at investerer flere kræfter og kapital i vækstvirksomheder.
Beviset ligger lige for: Vi var aldrig blevet verdensmestre til vindmøller, hvis der ikke havde været risikovillige investorer, der skød penge i initiativrige iværksættere for snart mange år siden. Nu er det tid igen,” siger Christian Motzfeldt.
Den holdning deler han med den amerikanske venturekapitalist John Doerr, som er kendt for at se potentialet i selskaber som Amazon og Google før andre. Han kalder grøn teknologi for den største forretningsmulighed i det 21. århundrede.
Efterlyser iværksættervirksomheder
Men investeringerne går i øjeblikket uden om it-iværksætterne.
Det er langt lettere at tiltrække penge til vindemølleindustrien, hvor resultatet af investeringen er en håndgribelig mølle med vinger, end til softwarevirksomheden, hvor produktet kan være en softwarebaseret styringsenhed.
”Der er størst mest interesse for at lægge penge i vindmølleparker. Det er her, de store penge søger over. Ikke mange satser på de nye teknologier, som skal være med til at styre, optimere og reducere energiforbruget. Men vi ser heller ikke mange iværksættere på dette område, og dem vi ser, har vanskeligt ved at skaffe kapital. Vi skal have iværksætterne til at fokusere mere på det,” siger Christian Motzfeldt.
Dermed er der ikke grund til at klappe alt for hårdt i hænderne for danske it-virksomheder, der muligvis går glip af et softwareeventyr.
Fortsættes...
Mangler hænder og hoveder
For industrigiganten Danfoss, der længe har fokuseret på at udvikle energibesparende, intelligente komponenter, er det imidlertid ikke mangel på kapital, der har fået virksomheden til at lægge væsentlige dele af sin softwareudvikling uden for landets grænser.
Det er heller ikke fordi, den danske it-branche mangler kompetencer: Det er fordi den danske it-branche mangler hænder og hoveder.
Derfor ligger Danfoss’ softwareudviklingscenter ikke i Danmark, forklarer Kjeld Kückelhahn, som er Senior Vice President i Danfoss Electronic Controls & Sensors.
”Vores softwareudviklingscenter kunne sagtens ligge i Danmark. Men kun hvis det råmateriale, vi har brug for i form af it-ingeniører og dataloger, er til stede i tilstrækkeligt omfang,” siger Kjeld Kückelhahn.
Han ser ingen problemer på det grundlæggende danske kompetence- og uddannelsesniveau.
”Det er kvantiteten, ikke kvaliteten, det kniber med. Vi kan ikke skaffe i it-professionelle i tilstrækkeligt omfang. Derfor udvikler vi i Estland, Indien og andre steder i verden,” siger Kjeld Kückelhahn.
Kæmpe vækstpotentiale
I USA lå ventureinvesteringerne i cleantech i 2007 på fire milliarder dollars af et samlet venturemarked på 30 milliarder dollars.
I Danmark blev der investeret 250 millioner kroner i området ud af et samlet dansk venturemarked på 2,1 milliarder kroner, oplyser Vækstfonden.
Et af de steder, som er moden til investeringer, er Øresundsregionen.
Organisationen Øresund IT Academy arbejder på at bringe svenske og danske it-virksomheder sammen i en fælles front, så regionen kan blive førende inden for grøn it.
”Det område vil få stor betydning, fordi det er vigtigt for alles fremtid. Dels skal it-branchen begynde at tage ansvar for en bæredygtig udvikling, dels kan det blive en fremtidig eksportindustri for Øresundsregionen,” siger Micael Gustafsson, projektleder hos for Øresund IT Academy.
En undersøgelse fra analysehuset IDC viser, at hver anden virksomhed i Danmark mener, at grøn it får stor betydning for virksomheden fremover. De vil samtidig stille større krav til om miljørigtige løsninger og produkter.
