Virksomheder er på vej fra store sprogmodeller, der svarer på spørgsmål, til AI-agenter, der kan udføre opgaver på egen hånd. Det gør teknologien mere nyttig – og langt mere risikabel.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har nu også fået et anerkendt advokatfirma på nakken i sagen om de hemmelige jobkarteller.
Hjort og jobkartel-sagen
November 2004 Claus Hjort konkluderer efter en høring, at han ikke har et "fyldestgørende" overblik over omfanget af de hemmelige aftaler, hvilket gør det svært at lovgive om aftalerne.
September 2006 Under en retssag kommer det frem, at it-virksomheden WM-data har over 300 jobkartel-aftaler med leverandører og kunder. Flere fagforbund kræver lovindgreb.
Oktober 2006 Claus Hjort meddeler, at omfanget af de hemmelige aftaler skal kulegraves, og de hemmelige aftaler bør forbydes. Ministeren siger i et interview, at han kun kender til ét konkret eksempel på jobkartel-aftaler, nemlig WM-data.
November 2006 Computerworld afslører, at A.P. Møller Mærsk hindrer medarbejdere i at tage job hos IBM og omvendt. Allerede i 2005 blev Claus Hjort informeret om den omfattende jobkartel-aftale, da en ansat hos Mærsk sendte ham et brev.
December 2006 "Det er bare om at komme i gang". Sådan lyder Claus Hjorts opfordring til fagforeningerne om at lægge sag an mod virksomheder, der indgår i hemmelige jobkarteller. Det er ministerens reaktion på, at en IBM-ansat trækker sin arbejdsgiver i retten og kræver 200.000 i erstatning.
December 2006 Computerworld afslører, at Beskæftigelsesministeriet selv stavnsbinder sine ansatte i jobkartel-aftaler.
December 2006 På et samråd lover beskæftigelsesminister Claus Hjort atter engang, at de hemmelige aftaler vil blive forbudt.
Marts 2007 "For tyndt et grundlag at lovgive på," skriver ministeren i et brev til organisationerne, der har indsendt høringssvar til hans udvalg, der skal lave et lovforslag.
Marts 2007 Computerworld afslører, at udvalget end ikke har kontaktet SKAT, Statsministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet, der alle er blevet afsløret i at have indgået hemmelige jobkartel-aftaler.
Marts 2007 Claus Hjort og DF meddeler, at de alligevel vil forbyde hemmelige aftaler og fremlægger et lovudkast.
April 2007 Fagforeninger kritiserer lovforslaget. "Det vil direkte forringe arbejdstagernes vilkår," lyder det.
Maj 2007 Claus Hjort trækker lovforslaget tilbage, fordi arbejdsmarkedsudvalget har "bedt ham om det" oven på den omfattende kritik.
September 2007 Claus Hjort fremsætter et nyt lovforslag.
April 2008 Der bliver stillet 35 kritiske §20 spørgsmål til Claus Hjorts nye lovforslag, som Advokatrådet kritiserer som lov-sjusk.
Det anerkendte advokatfirma Kromann Reumert er ikke imponeret over beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens nye lovforslag, der skal begrænse de såkaldte jobkartel-aftaler.
Firmaet mener, at det er uvist, om lovforslaget overhovedet vil have den ønskede effekt.
Desuden kan de mange ansatte i it-branchen, hvor aftalerne er særligt udbredte, som ellers har fået stillet i udsigt, at de vil modtage en kompensation, hvis de vælger at underligge sig en aftale, se langt efter en kompensation i praksis.
Advokathuset vurderer nemlig, at lovforslaget bestemt ikke giver nogen garanti om kompetensation.
Her forklarer man, at retten til kompensation først udløses efter, at medarbejderen er fratrådt.
"Arbejdsgiveren vil i langt de fleste tilfælde dermed kunne opretholde en jobklausul uden at betale kompensation herfor til lønmodtageren," konkluderer firmaet i et notat.
Kompensationer modregnes
"Dette skyldes først og fremmest, at de (kompensationerne, red.) skal modregnes i den indtægt lønmodtageren får fra anden beskæftigelse," siger advokat og partner Claus Juel Hansen til Computerworld.
Hvis altså en ansat får job hos et andet firma, end de firmaer som arbejdsgiveren har lavet aftaler om, er forbudt område for de ansatte.
Endvidere kan arbejdsgiveren opsige aftalen om jobklausul med medarbejderen på et hvilket som helst tidspunkt, herunder efter at medarbejderen er fratrådt for dermed helt at blive fritaget fra kravet om kompensation, lyder det i notatet.
"Herudover, at lønmodtageren netop på grund af jobklausulen ikke kan tage ansættelse i en forbudt virksomhed. Og når han så har fravalgt dette, har klausulen virket og arbejdsgiveren kan roligt opsige den og dermed også af den vej slippe for at betale kompensation," siger Claus Juel Hansen.
Også fagforeningen Business Danmark mener, at kompensationen vil ryge sig en tur.
"22 procent af vores medlemmer er bundet med en kunde- og/eller konkurrenceklausul - men kun hver ottende af dem får kompensation, når de er fratrådt," siger presseansvarlig Michael Krag-Svendsen fra Business Danmark.
Uforsvarligt lovforslag
Partner Claus Juel Hansen fra Kromann Reumert ønsker ikke at blande sig i den videre politiske proces med et løsningsforslag.
"Jeg vil helst ikke spekulere i andre modeller. Det er bestemt ikke enkelt," siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der siden lovforslaget blev fremlagt, ikke har kommenteret det i pressen.
Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.
I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.
