IPv6 bliver besværlig for danske hjemmeside-ejere

Måske bliver overgangen til den nye internetprotokol IPv6 ligeså udramatisk for it-udstyret som overgangen til år 2000. Men det er brugerne, der bærer de største omkostninger.

Artikel top billede

TDC forudser ikke tekniske besværligheder ved overgangen til IPv6. Foto: TDC/Jørgen True (Foto: TDC Foto: Jørgen True)

Den nye internetprotokol, IPv6, der skal sikre tilstedeværelsen af nye IP-adresser mange år frem i tiden, kan sammenlignes med år 2000-problematikken.

Den store udfordring er at få endevendt alle systemerne og skabe overblikket.

Ingen har nemlig overblik over, hvor stor udfordringen egentlig er, og på den måde kan man sammenligne det med de ængstelige tider for it-verdnen op til år 2000-skiftet.

Det mener Mogens Jallberg, som er underdirektør i TDC’s erhvervskundesektion, Business Nordic.

Mens et teleselskab som TDC, der ret beset er en stor it-virksomhed, ikke vil have de store vanskeligheder ved at klare overgangen til den nye protokol, ser det straks anderledes ud for kunderne.

”Det er brugerne af internettet, der får de største omkostninger. De skal skabe et overblik over, om deres systemer er klar til at køre IPv6. Kan de ikke det selv, må de hente folk ind udefra, som kan give dem det overblik,” siger Mogens Jallberg.

Det store skift

Den store tekniske udfordring ligger hos hjemmesideejerne.

”Vi kan nemt tjekke vore backbone igennem, mens brugerne vil få det sværere. De skal sørge for, at deres operativsystem er klar, og at deres komponenter, i form af routere og andet netværksudstyr, kører IPv6. Hvis man ikke kan finde ud af det selv, skal man have nogen til at gøre det for sig,” siger han.

Han tror ikke, at der kommer en D-dag, hvor alle laver det store skift samtidig.

”Jeg tror ikke, der kan skaffes et samlet overblik over alle de steder, hvor der kræves opgradering for at køre IPv6,” siger Mogens Jallberg.

I en overgangsperiode på fem eller måske 10 år vil telebranchen være nødt til at kunne tilbyde både IPv4 og Ipv6, vurdere han.

Har vundet tid

Omkostningerne for telebranchen bliver ikke voldsomme.

”Der er selvfølgelig er der omkostninger forbundet med det, men vi laver løbende forbedring af netværket. For virksomheder, der har holdt sig opdateret, vil investeringen også være begrænset,” siger TDC-direktøren.

Hvornår alle kører på den nye protokol, tør Mogens Jallberg ikke gætte på.

”Mange af de ting, der ligger i version 6 er løbende blevet implementeret i version 4. I version 6 kan man for eksempel prioritere forskellig trafik mod hinanden, man kan reducere adresseforbruget og der er bedre sikkerhedsmekanismer, som man har flyttet over. Derved har man vundet tid,” siger han.

Mobility kan drive IPv6 frem

TDC har arbejdet med IPv6 længe.

Helt tilbage i 1998 afviklede TDC som et forsøg en del trafik mellem Århus og København på IPv6, for at få erfaring med det.

”Siden da har vi kørt forsøg internt og har holdt routere og netværksudstyr opdateret, så vi er klar, når transitionen kommer,” siger Mogens Jallberg.

Producenterne har imidlertid holdt lidt igen, mener han.

”Der har været understøttelse for version 6 i de nye produkter, men uden at der er dokumentation for det. IPv6 har levet et lidt stille liv i de 10 år, der er gået, og gør det faktisk stadigvæk.”

Mogens Jallberg kan se to ting, der kan drive flytningen fra den gamle protokol til den nye.

Den ene er lovgivning, der tvinger en fremskyndelse af transitionen frem.

”Den anden er, hvis der kommer nogle killer-apps, der kun kører optimalt på IPv6. Det kan blive 3. generationsbredbånd og mobility, det driver det frem.”

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks