Yahoos stenrige stifter læner sig op ad en fyreseddel

Den kontroversielle finansmand Carl Icahn vil aflevere en fyreseddel på stedet til Yahoo-stifter Jerry Yang, hvis det lykkes ham at vælte Yahoos bestyrelse.

Artikel top billede

Yahoo bedyrer, at Jerry Yang hele tiden har fastholdt, at selskabet ville overveje ethvert tilbud fra Microsoft, som 'er i aktionærernes interesse'.

Yahoo’s stifter og nuværende administrerende direktør, Jerry Yang, vil blive præsentere for en fyreseddel, hvis det lykkes den kontroversielle rigmand Carl Icahn at kuppe Yahoos bestyrelse som planlagt, skriver The Wall Street Journal.

Carl Icahn - som har specialiseret sig i at [url=skabe lynhurtig værdi[/url] for kriseramte selskabers aktionærer – har allerede indstillet sine 10 egne kandidater til en ny Yahoo-bestyrelse, når selskabet om kort tid holder sin årlige generalforsamling – heriblandt ham selv og flere af hans helt nære medarbejdere.

Bag sig har Carl Icahn en hel horde af rasende Yahoo-aktionærer, der er vrede over, at de er gået glip af den fede gevinst, der ventede dem, hvis Microsoft havde købt selskabet.

De mener, at især topchef Jerry Yang bærer en stor del af skylden for, at aftalen gik i vasken og Microsoft til sidst trak sit tilbud tilbage.

Personligt korstog

Ifølge Wall Street Journal er Carl Icahn i fuld sving med at gøre generalforsamlingen til et personligt korstog mod Jerry Yang.

Avisen skriver, at Carl Icahn mener, at det især er Jerry Yang, der står i vejen for en frugtbar aftale mellem Microsoft og Yahoo.

Han mener, at Microsofts ledelse kort og godt ikke stoler på Jerry Yang, og at de ikke vil fremsætte et nyt købs-tilbud på Yahoo, medmindre Jerry Yang og resten af den nuværende Yahoo-bestyrelse bliver sat på porten.

Ifølge nye dokumenter forsøgte blandt andre Jerry Yang at afspore Microsofts opkøbsforsøg – ikke mindst fordi han har en vis antipati mod Microsoft og dermed handlede ud fra personlige motiver.

”Det er ikke længere et mysterium for mig, hvorfor Microsoft ikke længere står klar med et tilbud. Hvordan kan Yahoo fortsætte med at sige, at selskabet er villigt til at forhandle og sælge selskabet, når de samtidig fuldstændigt saboterer processen i det skjulte,” siger Carl Icahn til Wall Street Journal.

Yahoo afviser beskyldningerne og bedyrer, at Jerry Yang hele tiden har fastholdt, at selskabet ville overveje ethvert tilbud fra Microsoft, som 'er i aktionærernes interesse'.

Selskabet påpeger, at Yahoo har holdt en længere stribe møder med Microsoft i de seneste måneder.

”Hr. Icahn overser helt dette helt klare fact,” skriver Yahoo.

Annonce

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S