Windows 7 tilpasses solid state diske

Microsoft ændrer på skrive- og læsemønsteret for det kommende Windows-styresystem for at gøre det mere velegnet til solid state diske.

Artikel top billede

Microsoft vil gøre Windows 7 mere velegnet til at køre på solid state diske (SSD) end Windows Vista og Windows XP er.

Det afslørede Microsoft på den nyligt overståede Windows Hardware Engineering Conference (WinHEC), skriver den amerikanske udgave af Computerworld.

SSD er specielt populære i de små netbooks som Asus Eee PC, og Microsoft har ikke lagt skjul på, at windows 7 blandt andet skal være et foretrukkent valg i det segment.

Blandt andet gjorde Steven Sinofsky, ansvarlig for udviklingen af Windows 7, et stort nummer ud af, at han selv anvendte en notebook med 1GB RAM og 1 GigaHz CPU, da Windows 7 blev præsenteret.

De endelige systemkrav er dog ikke fastlagt endnu

Nu løfter Microsoft senior program manager Frank Shu sløret for, hvordan Windows 7 specielt er tilrettet, så styresystemet bedst muligt kan anvendes på SSD-baserede maskiner.

Defragmentering slås fra

For det første vil Windows 7 slå disk defragmentering fra, når styresystemet opdager, at lagerenheden er en SSD i stedet for en almindelig harddisk.

Defragmentering af diske speeder læsehastigheden op på traditionelle harddiske, da sammenhørende data samles på harddisken under defragmenteringen i stedet for at de ligger spredt på harddisken

Defragmentering er ikke så nødvendig på SSD'er, da flash-baserede SSD'er allerede er hurtige at læse fra.
Tværtimod vil en defragmentering tage tid, da processen kræver skrivning af data, hvilket er noget, SSD'er er langsomme til.

Ifølge SanDisk, en leverandør af SSD, kan skrivning af især små datamængder tage op til 100 gange så lang tid som at læse samme datamængde.

Defragmentering nedsætter samtidigt levetiden for en SSD, da defragmenterings-processen sletter og skriver data, hvilket er to operationer, som forringer SSD'ens levetid.

"Defragmentering nedsætter en SSD's levetid uden at forbedre performance," siger Frank Shu.

Trim-feature øger performance

Windows 7 vil indeholde en ny 'trim' feature som ifølge Microsoft vil forbedre performance på tre måder.

"Den reducerer datamængden, der slettes, hvilket øger SSD'ens levetid, den sletter ubrugelige data på forhånd, hvilket øger skrivehastigheden. Endelig maksimeres mængden af ubrugt dataplads, så slid på SSD'en fordeles mere ligeligt," siger Frank Shu.

Mere effektiv formatering

Windows 7 vil også partitionere SSD'er mere effektivt for at begrænse unødige læs-skriv-cyklusser. Det kræver ifølge Frank Shu, at man ikke opgraderer fra Windows XP, da Windows XP formaterer SSD'er på en ineffektiv måde. Windows 7 skal altså installeres fra starten.

Certificeringsprogram

Microsoft planlægger at lave et certificeringsprogram for SSD'er.

Ifølge Frank Shu vil det blandt andet kræve, at SSD'er skal identificere sig korrekt overfor Windows 7, SSD'er skal prioritere data læsninger over dataskrivninger samt overholde Serial ATA (SATA) drev-interface for hurtigere forbindelser.

Det gør Windows 7 ikke

Microsoft vil ikke forsøge at nedsætte antallet af skrivninger til SSD'en ved eksempelvis at anvende RAM til at cache data, lyder det fra Frank Shu.

Microsoft vil tilsyneladende heller ikke tage en ny diskinterface-teknologi specielt rettet mod SSD i anvendelse.

Non-Volatile Memory Host Controller Interface (NVMHCI) er specielt rettet mod at øge performance og levetid for SSD.

NVMHCI er udviklet af Intel og vil erstatte ATA-interfacet, som oprindeligt blev udviklet til traditionelle harddiske.

Microsoft støtter udviklingen af NVMHCI som en potentiel fremtidig standard, men vil endnu ikke forpligtige sig til at anvend den.

"Det er endnu for tidligt at sige, om NVMHCI bliver en del af Windows 7," siger Jeff Price, senior director i Windows product management.

"NVMHCI-hardware spirer kun langsomt frem, så det er stadig for svært for os at designe til det," lyder det fra Jeff Price.

Den beslutning er Peter Glaskowsky, analytiker i The Envisioneering Group, ikke udelt begejstret for.

"Styresystemer har mange muligheder for at tune anvendelsen af filer og applicationer på SSD'er, men det kan ikke gøres over et ATA- interface," mener Peter Glaskowsky.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Københavnsområdet

    RackPeople

    Teknisk Lead

    Københavnsområdet

    Scan Global Logistics

    PMO Project Manager

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Sr. Business Analyst for Accounting Data & Monitoring

    Uspecificeret arbejdssted

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S