Iran er hårdt ramt af stramme eksportrestriktioner fra EU og FN, der forhindrer landet i at importere it og andre former for højteknologi.
Det betyder, at mange danske virksomheder i øjeblikket oplever at modtage usædvanligt store ordre-tilbud fra desperate iranere, der ikke kan finde firmaer, der vil sælge produkter til dem.
"Der er rigtigt mange danske virksomheder, der får henvendelser fra Iran i øjeblikket. Iranerne har svært ved at finde firmaer, der tør levere til dem, og derfor shopper de rundt i øst og vest. Selv virksomheder der aldrig har været aktive i Mellemøsten modtager pludseligt nogle koloenorme ordre," siger Peter Thagesen, der er afsætningspolitisk chef hos Dansk Industri.
It-eksport kræver omtanke
Men når it-virksomheder modtager en attraktiv ordre fra Iran, skal de tænke sig om en ekstra gang, før de takker ja.
Virksomheder risikerer nemlig at komme i konflikt med reglerne om eksportkontrol, advarer erhvervsorganisationen Dansk Industri.
"It-virksomheder bør som udgangspunk undersøge om deres produkter er omfattet af reglerne for eksportkontrol. Reglerne kan være svære at gennemskue og eksport af it-produkter er særligt i farezonen. Ofte kræver det blot en lille ændring i noget software eller hardware, før det kan bruges til andre formål, end det er tiltænkt," siger Peter Thagesen.
Den danske eksportkontrol er i hænderne på Erhvervs- og Byggestyrelsen, men det er virksomhederne selv, der skal vurdere om det er nødvendigt at indhente en særlig tilladelse hos styrelsen.
Især eksport af it er risikofyldt, og derfor bør alle it-virksomheder som udgangspunkt søge om en eksporttilladelse, mener Dansk Industri.
Overvågning er ikke militært
Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside skal reglerne forhindre, at produkter, der kan anvendes i militære sammenhæng, eksempelvis ved fremstilling eller udvikling af masseødelæggelsesvåben, ikke ender i hænderne på kunder fra lande som eksempelvis Kina og Iran. Det kan dreje sig om eksport af alt fra røntgenudstyr til kraftige computere.
Den sikreste måde at få afgjort om et produkt er omfattet af eksportkontrol er at søge eksporttilladelse hos Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Peter Thagesen opfordrer især it-virksomheder til at søge om eksporttilladelser, hvis de ønsker at sælge deres produkter i Iran, Irak, Nordkorea, Syrien, Indien og Pakistan samt Mellemøsten og Nordafrika generelt.
Senest har den danske producent af avanceret overvågningssoftware Milestone Systems mødt kritik, fordi virksomheden sælger teknologi, der kan bruges til brud på menneskerettigheder til kunder i Iran og andre diktaturstater.
Men Milestone Systems oplyser til Computerworld, at virksomheden efter samtale med Erhvervs- og Byggestyrelsen har vurderet, at eksporten ikke har militær anvendelse.
Derfor har Milestone slet ikke søgt om eksporttilladelse hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, men Milestone oplyser dog, at virksomheden i løbet af den kommende tid vil søge yderligere vejledning hos Erhvervs- og Byggestyrelsen juridiske afdeling, der blandt andet vil gennemgå virksomhedens forhandlerkontrakter og licensaftaler.
Computerworld vil gerne have bekræftet denne vurdering, men Erhvervs- og Byggestyrelsen har hverken ønsket at kommentere Milestones sag eller udtale sig generelt om, hvilke produkter danske it-virksomheder skal være påpasselige med at eksportere.
I 2007 gav Erhvevs- og Byggestyrelsen 135 eksporttilladelser og 2 afslag.
Nordjyder under anklage
Og der er særdeles god grund til, at virksomheder bør være på vagt, når de begiver sig ind på det iranske marked. Ifølge Peter Thagsen fra Dansk Industri betyder de mange eksportrestriktioner, at netop Iran er det mest komplicerede eksportmarked i hele verdenen.
Det har Nørresundby-virksomheden Nordic Computer oplevet. Virksomheden er i øjeblikket involveret i en retssag, fordi den har eksporteret en række computere og servere til den iranske banksektor.
De danske myndigheder frygter imidlertid, at computerne ikke blot skal bruge til at omregne valutakurser, men kan blive brugt i forbindelse med produktion af masseødelæggelsesvåben.
Den nordjyske anklagemyndighed rejste i første omgang krav om fængselsstraf, men det krav er anklagemyndigheden siden gået væk og nu risikerer virksomheden bødestraf på 250.000 kroner og bøder på 50.000 til direktøren og en medarbejder, hvis de bliver dømt.
Nordic Computers advokat, juraprofessor Erik Werlauff, ønsker ikke at udtale sig om den igangværende sag, men han mener, at mange andre virksomheder risikerer at ende i samme situation som hans klient.
"Reglerne om eksportkontrol er så komplekse og tvetydige, at enhver virksomhed, der eksporterer helt almindelige produkter kan komme i konflikt med reglerne," siger Erik Werlauff.
