IT Factory-skandalen - mystikken breder sig

Mystikken breder sig om Stein Bagger forsvindingsnummer.

Artikel top billede

Mystikken breder sig i IT Factory-skandalen.

Efter Computerworlds månedslange research i sagen sprang bomben mandag, da selskabets bestyrelse med Asger Jensby i spidsen erklærede IT Factory konkurs og samtidig meddelte, at direktør Stein Bagger er forsvundet og meldt til politiet for svindel for en halv milliard kroner.

Mandag hørte Computerworld rygter om et voldeligt overfald i Nordsjælland, der skulle have forbindelse til IT Factory-kollapset.

Her blev en forretningsforbindelse til Stein Bagger angiveligt overfaldet af to mænd. Politiet efterforsker nu sagen.

Den pågældende person bedyrer ifølge Ekstra Bladet, at han er medejer af selskabet Agios United, som også har Stein Bagger i ejerkredsen.

Det voldelige overfald kan have forbindelse til Ekstra Bladets oplysninger om, at den forsvundne Stein Bagger i flere år har plejet omgang med rockere fra Hells Angels og for få måneder siden blev set ombord på et privatfly sammen med to højtplacerede rockere.

Episoden har ført til, at bestyrelsesformand Asger Jensby nu har fået livvagt, oplyser pressemedarbejder Erik Ove til DR.

Hændelsen kan måske kædes sammen med, at Asger Jensby ifølge Business.dk var udsat for en 'mystisk oplevelse' torsdag nat, der straks fortalte ham, at der var noget galt i IT Factory.

Ifølge epn.dk kom beskeden i form af et telefonopkald fra Asger Jensbys advokat, der også er Stein Baggers hustrus advokat.

Jensby befandt sig på dette tidspunkt i Norge, men hastede allerede fredag morgen tilbage til Danmark for at lukke for al adgang til selskabet, dets papirer og konti, så Stein Bagger ikke kunne få adgang.

Asger Jensby vil ikke fortælle, hvad det præcist er, der får ham til at reagere, da der pågår politi-efterforskning.

Imidlertid er det kommet frem, at Stein Bagger var på nettet torsdag nat klokken 03:00. Offentligheden ved endnu ikke, hvad han foretog sig på nettet, eller hvorfra han koblede sig på.

Stein Bagger stemplede sit pas ud af Emiraterne torsdag klokken 13.

Spekulationerne går nu i retning af, at Stein Bagger har fået en besked, som har gjort, at han har besluttet sig for at komme af skinnerne i en fart. Papirerne i hans hemmelige kontor kunne han nemlig nemt være blevet brændt.

Den undrende og fortvivlede Bagger-familie frygter da også, at der kan være sket ham noget, selvom det vurderes, at hans leasing-svindel har stået på i flere år.

Stein Bagger er endnu ikke blevet sigtet af politiet, der fortsat er i gang med at efterforske den svindel, som indtil videre kun er blevet bragt til torvs af Asger Jensby og den øvrige bestyrelse.

Stein Bagger er for tiden efterlyst som forsvundet af Interpol.

Leasing-karussel

Leasing-fupnummeret er sket ved, at IT Factory har leaset ikke-eksisterende udstyr for store millionbeløb.

IT Factory har præsenteret vellignende fakturaer for udstyret for leasing-firmaerne, der dernæst har udbetalt salgsprisen, som IT Factory har indsat på udenlandske bankonti, der tilhører fiktive selskaber.

Som del af aftalen indvilger IT Factory i at betale månedlige leasing-beløb tilbage til leasing-firmaet - beløb, som kan finansieres ved at indgå nye leasing-kontrakter.

Sammenlagt vurderer Asger Jensby, at op mod 90 procent af IT Factorys omsætning har bygget på falske kontrakter.

Rettelse: I den første version af denne artikel fremgik det, at der i timerne efter, at Stein Baggers pas blev stemplet i Abu Dhabi lufthavn, kun afgik tre fly, nemlig til Paris, til Geneve og til Chennai i Indien, hvor IT Factory har en afdeling. Denne oplysning stammede fra Ekstra Bladet. Det viser sig imidlertid, at Ekstra Bladet har undersøgt afgangene fredag - og ikke torsdag, hvor Stein Bagger tilsyneladende var igennem lufthavnen.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job