Tavshed fra JMI Invest sætter uret i stå

Den foreløbige tidsfrist for en overlevelsesplan for JMI Invest udløb torsdag eftermiddag. FIH Erhvervsbank tavs om beslutningen.

Artikel top billede

Asger Jensby er manden bag JMI Invest. Foto: Torben Klint

Torsdag eftermiddag udløb JMI Invest's foreløbige frist på 72 timer for at fremlægge en overlevelsesplan overfor FIH Erhvervsbank.

FIH Erhvervsbank har ifølge regnskabet for det Asger Jensby-ejede JMI Invest sammen med konkurrenten Jyske Bank 310 millioner ude at svømme efter det spektakulære krak hos IT Factory, som er investeringsselskabets største kort i porteføljen.

Det fik mandag banken til at give selskabet en frist på 72 timer til at fremvise en overlevelsesplan, fortalte Erik Ove, kommunikationsrådgiver hos JMI Invest onsdag til Computerworld.

Ifølge Erik Ove blev fristen nået i enighed, efter at JMI Invest mandag eftermiddag bad banken om 48 timer til at få overblik over aktiver og passiver.

Ingen kommentarer

Hos FIH Erhvervsbank vil direktør Henrik Sjøgreen ikke kommentere eventuelle møder og frister.

"Det forbliver et forhold mellem en kunde og FIH. Jeg synes der er forskel på dem som udtaler sig på deres eksponering hen imod et konkursbo og en kunde der absolut stadig er i live," siger Henrik Sjøgreen og henviser til vigtigheden af bankhemmeligheden.

Men det er jo op til Jer at bestemme, om den er i live.

"Det siger du, ja. Men sådan er det jo altid. Hvis man skylder en bank mere, end man lige kan betale i overmorgen, så lever man jo et stykke hen ad vejen på bankens nåde. Så mødes man og finder forhåbentlig en løsning på det."

Derfor vil direktøren ikke bekræfte, om der finder eventuelle møder sted mellem JMI Invest og FIH Erhvervsbank.

Har I haft henvendelser fra bagmandspolitiet om JMI Invests underfirmaer i sagen?

"Overhovedet ikke."

Tæller indholdet af firmaet op

Onsdag fortalte kommunikationsrådgiver hos JMI Invest, Erik Ove, til Computerwold at overlevelsesplanen skal give et overblik over aktive, passiver, pengestrøm og likviditet.

"JMI Invest skal nu lave et samlet overblik over, hvor stængerne står i hele koncernen, det vil sige samtlige porteføljeselskaber," sagde Erik Ove onsdag.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kommunikationsrådgiveren.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job