De danske udbydere af bredbånd fortsætter trods indskærpelser fra forbrugerombudsmanden med at markedsføre internethastigheder, som de slet ikke kan levere.
Det fik i denne uge atter forbrugerombudsmand Henrik Øe til at indskærpe kravene om klarhed i markedsføringen af de produkter, der sælges.
Det gælder især oplysningerne om, at den forbindelse, som forbrugeren bestiller og betaler for, reelt er langsommere end der reklameres for.
I den aftale om retningslinier for markedsføring af bredbåndhastigheder, som forbrugerombudsmanden og teleselskaberne indgik i maj i år, fremgår det, at der skal "tages et klart og tydeligt forbehold, hvis den markedsførte hastighed er forskellig fra den effektive hastighed."'
Senest høstede teleselskaberne kritik for at oversælge deres mobile bredbåndsløsninger.
Kritik berettiget
Klar snak, skulle man mene, men det tyder på, at forbrugerombudsmanden har noget at have sin fornyede kritik i.
Det fremgår nemlig ikke umiddelbart af for eksempel teleselskabet Telias hjemmeside, at deres 20 Mb-forbindelse i virkeligheden er en 15 Mb-forbindelse.
Den oplysning får man først lige inden man skal til at betale, og i øvrigt ellers ulejliger sig med at klikke ind og læse aftalebetingelserne - hvad man selvfølgelig også altid bør gøre.
Men det er netop den type information, som forbrugerombudsmanden forlanger, skal fremgå tydeligere hos bredbåndsudbyderne.
Søren Krogh-Nielsen, salgs- og marketingdirektør i Telia: Hvornår retter I ind efter forbrugerombudsmanden?
"Vi vil altid rette ind efter forbrugerombudsmanden. Vi skal bare lige finde en måde at gøre det på. Når vi sælger bredbånd via ADSL, er vores udfordring, at der er en gruppe forbrugere, som bor eksempel tre kilometer fra centralen, der ikke kan forvente at få 20 Mb, selvom de bestiller det. Det gør vi opmærksom på. Og vi nedgraderer dem heller ikke bare til 10 Mb, for de vil trods alt hellere have de 15 Mb, vi kan levere, end 10 Mb."
Sidste opsang
Søren Krogh-Nielsen oplyser, at den passus om de reelle hastigheder, der ligger på Telias hjemmeside under aftalebetingelser, der fortæller, at hastigheden er mellem 10 og 20 procent lavere i virkeligheden, allerede fremgår i alt Telias annoncemateriale.
"Vi vil gerne gøre det forståeligt uden at skulle præsentere kunderne for en hel roman, når vi skal sælge noget til dem. Vi vil rette alt annoncemateriale til, så vi lever op til forpligtelserne. Det vil ske på de annoncer, Telia kører i 2009."
Er det så sidste gang, I har brug for en opsang fra forbrugerombudsmanden?
"Ja, i denne sag. Men en forbrugerombudsmand vil hele tiden se på, hvordan forbrugeren oplever tingene, så skal vi ikke gætte på, at han finder andre områder, der kan gøres noget ved?"
"Vi tager reprimanden til os"
Det er heller ikke første gang, at Ib Tolstrup som direktør for Telekommunikationsindustrien må stå skoleret overfor forbrugerombudsmand og presse, og love bod og bedring på vegne af sine medlemmer.
Hvordan forholder I til, at jeres medlemmer får endnu en påtale fra forbrugerombudsmanden om vildledende markedsføring af hastighederne på deres bredbåndsforbindelse?
"Vi tager reprimanden til os. Det er nødvendigt med klarhed og gennemskuelighed. Vil forsøge at leve op til den aftale, vi har indgået med forbrugerombudsmanden per 1. maj i år," siger direktør Ib Tolstrup.
At teleudbyderne ikke har rettet sig efter forbrugerombudsmandens tidligere påtale, skyldes ifølge Ib Tolstrup blandt andet, at teleselskaberne allerede havde bestilt markedsføringsmateriale, som ikke tager højde for forbrugerombudsmandens skærpede tone overfor den vildledende markedsføring.
Telekommunikationsindustrien har ingen sanktionsmuligheder eller magtbeføjelser overfor medlemmerne, og må nøjes med at anbefale teleselskaberne at efterleve forbrugerombudsmandens opsang - igen.
"Vi anbefaler vores medlemmer at følge retningslinierne for god skik. Men vi står ikke med stokken på ryggen. Det er ikke vores natur at være voldelige, slet ikke over for vores medlemmer," siger Ib Tolstrup.
Skærpende omstændigheder
"Volden" overlades til forbrugerombudsmanden, som kan indgive politianmeldelse mod selskaber, der fortsætter med at markedsføre bredbåndshastigheder, der kun findes i fantasien.
Forbrugerombudsmanden har ikke sat en dato på, hvornår alt skal være i orden.
"Jeg vil heller ikke sætte tid på det. Det har vi ikke brug for. Men vi har jo indgået dette kodeks af 1. maj med forbrugerombudsmanden, så hvis det kommer til retssager, er det en skærpende omstændighed, at der forligger en aftale, vi ikke retter os efter," advarer Ib Tolstrup.
Han forstår i øvrigt sine medlemmers til tider aggressive markedsføring.
"Markedet på bredbånd er præget af en voldsom konkurrence, så selskaberne går til grænsen i deres markedsføring. Når de ser andre gå over grænsen, tænker de: Hvorfor skal vi holde os tilbage? Derfor er der brug for et trut i trompeten en gang imellem fra forbrugerombudsmanden. Det er så min opgave at forklare, at selvom markedet er presset, skal vi holde os inden for kanterne," siger Ib Tolstrup.
