Nu bliver der lyttet til repræsentanterne for den danske it-branche, når Christiansborg-politikerne skal træffe beslutninger om, hvordan en bæredygtig, grøn fremtid skal forme sig.
"It spiller en helt central rolle i de vækstplaner, vi har for det grønne vidensamfund," sagde de radikales formand, Margrethe Vestager, således i går på IT-Branchens debatmøde om klima-it.
Klimaordførerne fra partierne Venstre og Socialdemokraterne havde i sidste øjeblik måttet melde forfald på grund af sygdom.
Men politiker-feltet var ellers stærkt besat i skikkelse af de konservatives Per Ørum Jørgensen, Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, mens oppositionen stillede med Socialistisk Folkepartis Anne Grethe Holmsgaard, Enhedslistens Per Clausen og altså Margrethe Vestager.
Underdirektør i IT-Branchen, Henrik Egede, glædede sig da også over deltagelsen af de folkevalgte, der alle, på nær Margrethe Vestager, i de forløbne måneder har haft lobby-besøg af IT-Branchen, som har berettet om mulighederne med dansk klima-it.
Den nye klima-helt
Formanden for IT-Branchens klimainitiativ, HP's administrerende direktør i Danmark, Kjeld Jersild Olsen, startede debatmødet med at kalde it for den nye klima-helt.
"Fortsætter vi brugen af it, som vi gør i dag, vil it-branchen i 2020 stå for tre til fire procent af den samlede udledning af drivhusgasser. Men beregninger viser, at hvis it bruges effektivt i andre brancher uden for it-branchen, kan det reducere energiforbruget syv til otte gange. It er den nye klima-helt, det skal bare bruges effektivt," siger han.
Isoleret set gør it-branchen allerede selv mange ting i form af mere effektiv køling af datacentre, smartere produkter og virtualisering.
Der er gode eksempler som Københavns Kommune, der i dag kører sin it-installation på 30 servere, hvor man tidligere brugte over 600. En enorm strømbesparelse, der direkte omsættes i reduktion i udledningen af CO2.
Tunge regler for hjemmearbejde
"Men vi er også meget optagede af, hvordan it kan bruges til at effektivisere brancher som fjerntransport og energiproducenter," siger Kjeld Jersild Olsen.
Kjeld Jersild Olsen ser også gerne, at flere af hans medarbejdere i HP arbejder hjemme og dermed sparer transporten.
Hans HR-afdeling advarer imidlertid om, at arbejdsmiljøreglerne er tunge at danse med, hvis han vil etablere hjemmearbejdspladser for sine medarbejdere i større stil.
"Her kunne vi godt bruge lidt politisk hjælp og få lempet en lille smule på de regler, der findes for hjemmearbejdspladser," siger han.
Offentlige tænker ikke grønt
HP-direktøren ærgrer sig desuden over, at bevidstheden om at tænke grønt, når der købes ind på landets arbejdspladser, endnu ikke er tilstrækkelig stor. Især ikke i det offentlige.
"En ud af 10 privatsansatte it-chefer siger, at de køber energirigtigt ind. Kun en ud af 30 af de offentlige it-chefer gør det. Her mangler cheferne et incitament til at bruge mindre strøm, fordi strømforbruget sorterer under en anden afdeling."
Glem alt om lavere afgifter
Kjeld Jersild Olsen appellerer til politikerne om retfærdige energiafgifter. Den el, der bruges til at køre it-systemer med, betaler virksomhederne CO2-afgifter af, mens virksomheder, der producerer for eksempel cement, ikke beskattes på samme vis.
"Fra it-branchens side gør vi meget for at reducere udledningen af drivhus-gasser. Hvorfor skal vi så betale større CO2-afgifter end for eksempel enzym-industrien og cement-industrien gør i Danmark i dag? Det er politikerne nødt til at se på i forbindelse med omlægningen af energi-afgifterne, som de er i gang med i øjeblikket."
Forslag om lavere afgifter virker på de folkevalgte, som en rød klud virker på en tyr.
"Jeg kan forstå, at når det handler om omlægning af almindelige borgeres forbrug, reguleres det bedst gennem højere afgifter. Når det handler om erhvervslivets forbrug, gøres det bedst ved at fjerne afgifterne og give tilskud. Jeg tror, man skal tænke over, om det, der virker overfor private forbrugere, ikke også virker overfor erhvervslivet," svarer Per Clausen fra Enhedslisten.
Anne Grethe Holmsgaard (SF) forstår heller ikke, at it-branchen vil have såkaldt retfærdige energiafgifter. Det burde vel være højere afgifter, siger hun.
"Højere afgifter fører til ændrede forbrugsmønstre. Det er sådan, vi regulerer forbruget," siger Anne Grethe Holmsgaard og tilføjer:
"Det er dybt uretfærdigt, at jeg som forbruger betaler fuld afgift, men I som erhverv ikke betaler ret meget. Vi ved jo allsammen, at højere energiafgifter fører til øgede besparelser."
Det grønne vidensamfund
Alle er imidlertid enige om, at potentialet for intelligente it-løsninger til at styre energiforsyning, husholdning og transport, er enormt.
De radikales formand, Margrethe Vestager ser it som selve omdrejningspunktet for samfundsudviklingen.
"Vi arbejder i øjeblikket med en vækstplan for det grønne vidensamfund. Her spiller it en helt central rolle. Vi må have en vision for, hvor vi gerne vil hen med alle de energirigtige løsninger," siger hun.
"Der må træffes langsigtede investeringsbeslutninger. Og vi samarbejder meget gerne med it-branchen om ideer."
Energi fra ustabile regimer
Fra regeringspartiet de Konservative er der en forventning om, at it i klimasammenhæng skal være med til at skabe nye arbejdspladser og nye forretningsområder, lyder det fra klimaordfører Per Ørum Jørgensen.
Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, som efter eget udsagn egenhændigt har forfattet partiets it-politik, glæder sig over, at reduktionen af energiforbruget betyder, at Danmark og resten af den vestlige verden bliver mindre afhængige af energileverancer fra ustabile regimer.
"I Dansk Folkeparti er vi bekymrede over at være så afhængige af energileverancer fra ustabile regimer. De venstreorienterede vil gerne redde kloden. Det er to hensyn der her mødes i smuk forening," siger han.
