Vindmøller er lavteknologi - giv dem noget it

Klima-it: Der skal rykkes nu, hvis Danmark skal skabe det eksporteventyr af klima-teknologi, potentialet berettiger til, mener DTU-professor.

Artikel top billede


Det brænder på med at få it-løsninger til at spille en rolle i energibesparende løsninger i forhold til den vedvarende energi.

Danmark skal rykke nu, ellers overhaler udlandet os. Det mener Henrik Madsen, professor på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og chef for Center for High Performance Computing.

Herfra samarbejder han med energibranchen og Elsparefonden om integration af løsninger til vedvarende energi.

"Vi har jo en enestående position i Danmark inden for vedvarende energi, men nu skal vi tage næste skridt og det involverer integration af it-systemer," siger Henrik Madsen.

"Der er et kæmpe potentiale for vedvarende energi, og vi har et godt udgangspunkt. Men vindmølleindustrien er forholdsvis lavteknologisk, og vi skal et skridt videre."

Vindmøller på Langeland

Menneskeheden bruger under én procent af den energi, der rammer jorden i form af solens indstråling.

"Men vi skal fylde et område på størrelse med Langeland med vindmøller, hvis vi skal forsyne hele landet med vindenergi," Henrik Madsen.

En af de store udfordringer er, at el-systemet skal kunne integrere den produktion, der kommer fra vindenergien. Kun cirka 20 procent af el-produktionen fra vindmøllerne udnyttes i det eksisterende forsyningsnet, og det skal blive meget bedre, mener han.

"Desværre afgør rammerne for energiselskaberne, at de ikke rigtig kan komme videre. De taber terræn i forhold til konkurrencen fra udlandet. Og næste skridt er at involvere it i den vedvarende energi. Der er lidt for meget fokus på produktion og lavteknologiske løsninger. Vi skal have løsninger, der udnytter det faktum, at vi i Danmark har en multistrenget energiforsyning. Og det kan kun udnyttes, hvis vi får it på banen."

Vi er på forkant med boliger

Henrik Madsen peger på et andet centralt område, hvor it for alvor kan gøre en forskel i retning af at nedbringe energiforbruget, og det er boligområdet.

"Inden for boliger er Danmark på forkant, blandt andet i kraft af Elsparefondens initiativ, MinBolig," siger han.

På MinBolig kan husejeren selv registrere sine elforbrugende apparater og få praktiske råd om, hvor man kan sætte ind med besparende tiltag.

Henrik Madsen mener, at den energimærkningsordning, der eksisterer i dag, har spillet fallit.

"Den virker ikke. De automatiske energimærkninger er fremtiden, med online-løsninger, der automatisk genererer vejledning til husejerne om, hvorvidt de skal isolere taget eller gulvet, eller måske hellere skulle skifte vinduer og døre ud."

Og endelig er der vores trådløse online-samfund, der gør alle disse løsninger mulige.

"Men hvorfor skal vi alle sammen have hver vores netforbindelse? Hvor er WiMax henne? Hvorfor ikke satse på nogle få sendere, der dækker hele byen? Det vil spare strøm og utvivlsomt øge sikkerheden," mener Henrik Madsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,