Tele- og elselskaber i nyt bredbåndsslagsmål

Tele- såvel som elselskaberne hilser videnskabsminister Helge Sanders bredbåndsvision velkommen, men de er stærkt uenige om teknologien.

Artikel top billede

Dansk Energi ser gerne, at en dansk bredbåndskomite tænker fiber, når Danmarks infrastruktur skal planlægges. Foto: Dansk Bredbånd

"Sander ønsker lynhurtigt bredbånd."

Sådan lyder overskriften på en pressemeddelelse, som videnskabsminister Helge Sander (V) har udsendt.

Ministeren ønsker skub i det danske højhastighedsinternet, og det er til stor glæde for elselskaberne såvel som teleselskaberne. De er imidlertid helt uenige om, hvilke teknologier der skal sikre Sanders vision.

"Jeg vil håbe, at man ligesom i telebranchen skeler til forbrugeren. I øjeblikket er det mobilt bredbånd, der bygges kraftigt ud og investeres i, så jeg vil håbe, at visionen er teknologineutral, men særligt at det mobile bredbånd er i tankerne," siger administrerende direktør Jesper Brøckner, Telia.

I øjeblikket er 7,2 megabit de højest tilbudte hastigheder for mobilt bredbånd på det danske marked, mens elselskaberne i dag udruller fiber, der understøtter hastigheder op til 100 megabit.

"Det er klart, at visionen lægger op til en teknologineutral tilgang, men vi må se, hvilke teknologier der kan klare lynhurtigt internet, og hvad der forstås ved det. Vi mener, at vi ikke kan tale om 10 eller 20 megabit om få år, men derimod om 100 eller derover," siger konsulent Thomas Woldiderich fra Dansk Energi.

Dermed er der lagt op til et slagsmål om, hvilke teknologier der skal fremmes i en kommende bredbåndsplan fra videnskabsministeren. Helge Sander er selv meget ukonkret i pressemeddelelsen.

"I Højhastighedssamfundet Danmark skal borgere og virksomheder, hvor som helst og når som helst kunne få adgang til et lynhurtigt bredbånd. Det er forudsætningen for, at vi kan udvikle intelligente løsninger inden for eksempelvis energi, transport og velfærdsydelser," lyder det fra ministeren.

Slut med dyre auktioner

Set fra Jesper Brøckners stol kræver en udbygning af den danske mobilinfrastruktur, at det fremover bliver billigere at købe de såkaldte licenser. Med en licens i hånden, har et teleselskab ret til at opbygge et mobilnetværk til en bestemt frekvens, som IT- og Telestyrelsen har sendt i udbud.

Licenserne til den tredje generation af mobilnetværket, 3G, blev sendt i udbud i 2001, og dengang kostede de 950 millioner kroner stykket. IT- og Telestyrelsen meddelte for nylig, at de vil sende licenserne i udbud efter en auktionsmodel, men det er ikke vejen frem, mener Jesper Brøckner.

"Når han ønsker højhastighedsinternet, som jeg er helt på linje med, så kræver det nogle rammer, hvor det er godt at investere i branchen. Her tænker jeg blandt andet på den kommende LTE-auktion," fortæller administrerende direktør Jesper Brøckner, Telia.

4G-netværket baseret på den meget hurtigere LTE-teknologi sendes i udbud sidst på året, og Jesper Brøckner håber, at Helge Sanders bredbåndsplan er på plads inden. Og at en kommende auktion bliver billig, så der er flere penge til at investere i netværket.

Dansk Energi vurderer, at staten kan være med til at stimulere udbredelsen af fibernettet.

"Der skal fuld damp på lokomotivet. Ja, det skal faktisk være et lyntog. Det offentlige kan virkelig drive den her udvikling ved at efterspørge forbindelser, som er hurtige, og som kan drive eksempelvis telemedicin frem," siger Thomas Woldiderich.

I første omgang nedsætter Helge Sander en uafhængig komite, der skal komme med forslag til, hvordan Danmark kan nå de udefinerede mål, som ministeren præsenterede.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S