Multimedieskat er gift for hjemmearbejdspladser

De to store it-brancheorganisationer er rasende over den nye multimedieskat, som de mener er gift for hjemmearbejdspladser og læner sig op ad et brud på skattestoppet.

Artikel top billede

Den ny multimedieskat rammer alle med arbejdsgiverbetalt telefon, bredbånd eller computer. Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Det er ikke kun læserne, der tordner mod regeringen og Dansk Folkepartis nye multimedieskat, der rammer alle med arbejdsgiverbetalt telefon, bredbånd eller computer.

Også ITEK under Dansk Industri og IT-Branchen kaster om sig med kritik.

"Indførelse af multimediebeskatningen lægger gift ud for hjemmearbejdspladsen," siger underdirektør Jette Baade fra IT-Branchen.

Hun forklarer, at når hjemmearbejdspladsen bliver beskattet med 5.000 kroner årligt, vil det modvirke det fleksible arbejdsmarked, etableringen af hjemmearbejdspladser og videreudviklingen af vidensamfundet.

"I stedet vil det fremme en livsstil, hvor folk sidder i den samme trafikkø klokken otte om morgenen, i stedet for et mere fleksibelt samfund, hvor man kan arbejde på forskellige tider og steder," siger Jette Baade.

Hun understreger, at forslaget ikke vil fremme den fleksibilitet, som er meget almindelig i vidensbranchen, hvor højt engagerede medarbejdere kan have et familieliv ved siden af og tage større opgaver med hjem og måske arbejde lidt på dem om aftenen.

DI bakker op

Hos ITEK under Dansk Industri lyder de samme toner.

"Bestræbelserne på at gøre Danmark til førende bredbåndssamfund er startet med minuspoint," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK.

Strider det mod skattestoppet?

"Jeg havde håbet, at den kompensationsordning, der skal sikre, at ingen kommer til at tabe på skattereformen, også ville omfatte multimedieskatten. Det gør den ifølge Skatteministeriet ikke - med den begrundelse, at medarbejderen jo bare kan lade være med at modtage ydelsen. Det må siges at være en meget lidet fremsynet attitude," svarer Tom Togsverd.

Skuffelsen bliver ikke mindre af, at topskatten fortsat skræmmer udenlandsk it-arbejdskraft væk.

"Det havde så været til at bære, hvis vi var kommet af med såvel top- som mellemskatten. Det lykkedes som bekendt ikke, hvorfor multimedieskatten gør særligt ondt," siger Tom Togsverd.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec