De store armbevægelser og skåltaler om centralisering af statens it er forvandlet til rynkede bryn og forsigtige udmeldinger.
Den store it-sammenlægning skulle give ministerierne en Mercedes-delebil frem for de nuværende Skodaer, som finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) engang udtrykte det.
Men nu har Skatte- og Finansministeriet givet sig selv en måneds tænkepause til at "revurdere projektet", fordi blandt andet økonomien slet ikke hænger sammen.
Men hvordan kan det gå så galt, at man nu pludselig hiver i nødbremsen?
Computerworld har talt med en række kilder tæt på forløbet. De færreste ønsker at stå frem på grund af de mange aktører og særinteresser på spil i sagen. Svaret på det spørgsmål, alle stiller sig i dag, er da også både kompliceret og indviklet.
Fakta i sagen er, at en rapport fra januar 2008 fra Finansministeriet, hvor ideen om Statens It blev født, blev lækket til og refereret af Computerworld.
Få dage efter skyndte regeringen sig at springe ud i projektet, så de mange ansatte kunne få klarhed over deres jobsituation.
Tallene i rapporten viste sig dog at hvile på et tyndt grundlag, og for at undgå en kæmpe skandale har man sat projektet på pause.
Krigere bag skriveborde
Bag beslutningen ligger en lang række mekanismer, hvor en hovedrolle spilles af embedsmændene.
For tag ikke fejl. De lidt kedelige slipsedrenge, der falder i et med tapetet rundt om i ministerierne, har skarpe knive liggende i skuffen.
Og når magten og ressortområderne sættes i spil, som tilfældet var med Statens It, skal man ikke vende ryggen til de ellers så pæne kontormus i mange minutter.
"En række ministeriers embedsmænd har helt sikkert brokket sig," siger en kilde med kendskab til forløbet til Computerworld.
Statens It indebærer et betydeligt indgreb i handlefriheden for it-funktionerne i ministerier og styrelser. Selve forløbet med lækkede rapporter og vilde rygter om lukning af centeret, antyder da også, at der har været embedsmandsinteresser på spil på et relativt højt niveau.
Åben kritik i starten
I marts 2008 kritiserede en embedsmand fra Kirkeministeriet, it-chef Torben Stærgaard, Finansministeriets tal. Tal der i rapporten var brugt som skyts til at legitimere centeret:
"De tal er i bedste fald misvisende. De viser noget helt andet end vores egne tal, og jeg aner ikke, hvor Finansministeriet har fået de tal fra," sagde Torben Stærgaard.
Nu da meget ligner en sejr for ministeriernes små konger, ønsker it-chefen ikke at udtale sig om sagen.
Professor i forvaltning og offentlig ledelse Niels Åkerstrøm Andersen fra Copenhagen Business School forklarer, at kampe mellem embedsmænd er udbredte:
"Hvis det er områder med strategisk værdi og status, eller hvis det drejer sig om arbejdspladser, der måske endda er godt normeret, så kæmper embedsmændene hårdt om områderne."
Professoren forklarer, at ministerierne normalt bekæmper hinanden ved at forberede strategier og politiske forslag, der gør indhug i andres områder. Altså rapporter i stil med Finansministeriets og andet materiale, der skal danne baggrund for politiske beslutninger.
"Typisk forbereder man kamppladsen ved at sætte en dagsorden og føre krigen på ord internt i systemet. Her kan man lave en rapport eller et udkast til et nyt forslag, der, hvis det bliver vedtaget politisk, medfører, at man for eksempel høster andre ministeriers kontorer," siger han.
I tilfældet med Statens It blev forarbejdet lavet af Finansministeriet, mens det var Skatteministeriet, der skulle have centeret ind under sit ressortområde.
It-bosser lægger arm
Op til beslutningen om en tænkepause ligger måske også gemt en alvorlig magtkamp mellem netop Skatteministeriet og Finansministeriet.
"Det har nok været en kombination af flere ting. Oprør i ministerier, der ikke ville være med, og så selvfølgelig det høje budget," siger en kilde.
Den svulmende pris på det nye center har især været et problem. Her har direktøren for Statens IT, Jan Cilius Nielsen, gjort meget ud af at placere en del af ansvaret i Finansministeriet.
"Det viser sig at være vanskeligere for Finansministeriet og os, end man havde regnet med. Det er jo hele indtægtssiden. Den kortlægning, der ligger af det nuværende omkostningsniveau, er ikke så præcis, som man kunne ønske sig," har han sagt.
Omvendt er digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen fra Finansministeriet sikkert blevet bedt om at lægge pres på Statens It, da budgetdrengene i ministeriet opdagede de uspiselige omkostninger, der var forbundet med det første forslag.
De to it-bosser kan altså have lagt arm på de indre linjer, og den kamp kan have smittet af på de rygter, der opstod op til udmeldingen. Rygter som både Statens It og Finansministeriet nægter at være ophav til.
Professor Niels Åkerstrøm Andersen forklarer, at han ikke ved, hvem der har lækket oplysninger i den konkrete sag, eller kender til økonomien bag projektet. Men hans generelle vurdering er:
"Det er sjældent, danske embedsmænd lækker oplysninger. Det sker næsten kun, hvis man har tabt kampen om at sætte dagsordenen, at man tyr til den beskidte kamp i pressen."
Faglig it-chef et problem
En kilde med kendskab til forløbet peger på et andet afgørende forhold: Direktør Jan Cilius Nielsen kan i sig selv være et problem, ganske enkelt fordi han er hentet i det private erhvervsliv. Kilden vurderer, at Jan Cilius Nielsen tænker de rigtige faglige tanker, som man gør i private virksomheder, men måske ikke er helt klar over, hvordan tingene foregår på Slotsholmen.
"Måske har han holdt lidt for meget på sin model for konsolidering og ikke tænkt, hvad der er politisk muligt," siger kilden.
Eller sagt på en anden måde: Nogle gange skal embedsmænd levere de løsninger, der er politisk spiselige, selvom de er fagligt risikable.
"Jan Cilius Nielsen har måske holdt lidt for meget på sin faglige stolthed og har ikke villet acceptere et budget, som han ved ikke kan holdes om tre til fem år, men som er politisk acceptabelt," siger kilden.
En virkelighed i forholdet mellem embedsmænd og politikere, der sjældent bliver omtalt.
"Men det lyder meget sandsynligt. Vi ser for tiden en del eksempler på, at man tager professionelle folk ind fra det private erhvervsliv, der ikke forstår forvaltningens og de politiske spilleregler," siger Niels Åkerstrøm Andersen.
Politisk sprængfarlig
Lige op til, at der blev dømt tænkepause for Statens It, udviklede sagen sig til at blive politisk sprængfarlig for de to ministre, da historier om lukning af prestigeprojektet begyndte at florere. En kilde forklarer, at der helt sikkert er kommet maksimalt fokus på området nu, da det er en sag, der nu er blevet farlig for ministrene.
"På en dårlig dag under et samråd gør Socialdemokraterne sikkert det her til et spørgsmål om, at alt, hvad Lars Løkke Rasmussen rører ved, går galt," siger kilden.
Foreløbig har ministrene via sine embedsmænd redet stormen af ved at udsende den fælles meddelelse om centerets tænkepause. I meddelelsen understregers det i øvrigt, at de øvrige ministerier vil blive inddraget i det kommende arbejde.
Oppositionen har dog ikke helt sluppet sagen. Socialdemokratiets finansordfører, Morten Bødskov, har kaldt finansminister Lars Løkke Rasmussen til samråd om Statens It.
