Forbund: Beskat skruemaskiner frem for computere

Det vil være mere relevant at beskatte håndværkernes arbejdsredskaber end computere. Skruemaskineren bliver brugt mere uden for arbejdstiden, lyder det fra Finansforbundet.

Artikel top billede

Man burde faktisk belønne de grupper, der anvender fremtidens arbejdsredskaber, siger næstformand i Finansforbundet, Kent Petersen.

"Hvis man skulle beskatte noget, burde det være håndværkernes arbejdsredskaber, som i langt højere grad bliver misbrugt efter arbejdstid."

Sådan lyder det med et glimt i øjet fra Finansforbundet, som har taget plads i rækken af fagforbund, der er utilfredse med multimedieskatten, som vil pålægge en stor del af medlemmerne en ekstraskat på 3.000 kroner om året.

"Det er naturligvis sat på spidsen, men det illustrerer, hvordan virkeligheden ser ud," siger næstformand i Finansforbundet, Kent Petersen.

Finansforbundet repræsenterer godt 5.000 it-medarbejdere, og mange af dem står i en ganske særlig situation.

De har nemlig typisk en særlig forpligtelse til at være til rådighed også uden for almindelig arbejdstid.

De skal kunne kontaktes på telefon, og de skal kunne logge sig på virksomhedens it-systemer, uanset tidspunkt på døgnet, forklarer næstformand i Finansforbundet.

Skat med omvendt fortegn

Derfor vil multimedieskatten ramme rigtig mange af forbundets medlemmer, og det har drevet forbundet ud på kamppladsen.

"Disse medarbejdere skal nu beskattes af at have noget udstyr, som er en forudsætning for, at de kan udføre deres arbejde - de kan ikke vælge udstyret fra. Det, mener vi, rammer lige så skævt som hos hjemmehjælpere og skolelærere," siger Kent Petersen.

"Så lad os sikre, at alle, der udfører deres arbejde via multimedier, uanset profession, ikke rammes af, at deres arbejde skal udføres fleksibelt i forhold til tid og sted," skriver Finansforbundet i et åbent brev til Skatteminister Kristian Jensen (V).

Brevet indeholder en opfordring til helt at afskaffe skatten.

"Hvis man vil understøtte fleksibilitet og mobilitet, burde man faktisk belønne de grupper, der anvender fremtidens arbejdsredskaber," siger Kent Petersen.

"Grundlæggende er dette en misundelsesskat," konkluderer Finansforbundet.

Annonce

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems