I processor-kongen Intels over fyrre år lange regeringsperiode på processor-markedet er tirsdag den 13. maj nok en af de dage, der vil få mindst plads i selskabets egne memoirer.
I dag blev det californiske selskab med over 80.000 ansatte idømt en bøde af historiske dimensioner, da EU-appararet svingede hammeren og udskrev en bøde på omkring otte milliarder kroner.
Fra hovedsædet i Santa Clara sender administrerende direktør Paul Otellini nu en svada i retning af Bruxelles.
"Intel tager skarpt afstand fra denne beslutning. Vi mener, at beslutningen er forkert og ignorerer eksistensen af et mikroprocessor-marked præget af høj konkurrence - karakteriseret af konstant innovation, forbedret ydeevne i produkterne og lavere priser."
"Der har absolut ingen skade været for forbrugerne. Intel vil appelere," lyder det fra Paul Otellini.
Anklagerne mod Intel gik på, at chip-giganten har givet rabat til virksomheder, som så helt bort fra konkurrerende chips, hvilket ifølge Europa-Kommissionen er konkurrenceforvridende.
Ifølge IDC sidder Intel på næsten 82 procent af processor-markedet, mens hovedkonkurrenten AMD har næsten 18 procent.
Ville ikke godtage beviser
Paul Otellini forstår dog ikke EU-dommen, der
er den største, som EU nogensinde har udstedt i forbindelse med konkurrence-sager.
"Vi mener ikke, at vores praksis har brudt EU-lovgivningen. Det naturlige resultat af et konkurrencepræget markede med kun to spillere er, at når det ene selskab vinder ordrer, så gør det andet ikke," lyder den pædagogiske forklaringen fra Paul Otellini.
"Kommissionen ignorerede eller nægtede at godtage markante beviser, der modsiger påstandene i denne dom. Vi mener, at dette bevis viser, at når virksomheder yder en god indsats, belønner markedet dem, og når de ikke gør, reagerer markedet også derefter."
Paul Otellini slutter med at understrege, at selvom Intel ikke er enig i EU-bøden, så vil selskabet samarbejde med EU, efterhånden som appel-sagerne kører.
I går udtalte IDC-analytiker Anders Elbak til Computerworld, at han ikke tror, at bøden kommer til at skade Intel på længere sigt.
"Kunderne vil rent faktisk gerne have, at der står Intel Centrino på deres bærbare, og når de vil det, så er pc-producenterne nærmest nødt til at sikre det. Det nytter ikke at sætte en AMD-processor ind i maskinen, for så kan man ikke få det stempel," lød forklaringen fra Anders Elbak blandet andet.
