I de seneste uger har Computerworld taget godt og grundigt afsked med den spilindustri, der for blot et år siden var på flere kulturpolitikeres dagsorden. Statsstøtte til spiludvikling på linje med filmproduktion er sat i søen. Både for at sætte et kulturelt dansk fodspor i den globale spilindustri og udvikle nye arbejdspladser i den såkaldte oplevelsesøkonomi.
Et år senere er den danske spilindustri i stærke vanskeligheder. Dels er der jo finanskrisen. Men ifølge Maz Spork, der har skrevet en MBA-afhandling ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om den danske spilbranche, så mangler den danske spilbranche simpelthen forretningsmæssige kompetencer.
"Der er en masse kunstnere og spildesignere og historiefortællere og andre strålende mennesker, der gerne vil ind i branchen, og som får skabt nogle projekter. Men når de kommer i gang, så får de ikke dækket hele den kommercielle side af," siger Maz Spork til Computerworld.
Det er jo rigtig træls, hvis man har satset på, at spilindustrien skal være en kommerciel hjørnesten i en politisk dagsorden om oplevelsesøkonomi. Det er heller ikke særlig godt for de investorer, der har sat penge på højkant indtil nu eller de unge mennesker, som er ved at uddanne sig til spiludviklere.
Men de kommende spiludviklere kan tage den udvikling med ophøjet ro. For it-branchen har i høj grad brug for en spiller eller rettere sagt flere udviklere med de kompetencer inden for spilteori, design og historiefortælling, som netop er en del af spilindustriens kompetencer.
Ikke nødvendigvis til at udvikle spil. Selvom det jo ville være fint, hvis nogen lyttede til Maz Sporks ideer og skabte en ny underskov af softwarehuse ved at satse på spiludviklingsprojekter til 15 millioner i stedet for 150 millioner. Spiludviklerne skal fremover være med til at gøre forretningsapplikationer og fagsystemer ligeså intuitive og veldesignede som spilapplikationer.
Vi er for alvor tæt på det punkt, hvor computing bliver allestedsnærværende. Mennesket bliver en del af databehandling, der bogstavelig talt følger brugeren på alle terminaler i stedet for, at brugeren følger databehandlingen gennem forskellige terminaler.
Det er de fortsat voksende muligheder for datakommunikation og behandling af voldsomme mængder af data, der åbner for de muligheder. I alle tilfælde bliver der brug for nye og mere intuitive grænseflader i alle størrelser. Og da datakraft og kommunikation ikke længere er et problem, så er der god brug for at slippe spiludviklerne løs.
