Det er endnu ikke kritisk, men det kan det blive, hvis der ikke gøres noget.
Sådan er situationen omkring overgangen til IPv6-protokollen, der i fremtiden skal sikre, at der er IP-adresser nok til det konstant stigende antal apparater, der kobles til internettet.
"Det er både kritisk og ikke kritisk - forstået på den måde, at det jo ikke er sådan, at de gamle adresser pludselig holder op med at virke," forklarer Kirsten Sanders, der er specialkonsulent i IT- og Telestyrelsens Sikkerhedskontor.
Det nuværende IPv4-system begrænser antallet af unikke IP-adresser til lidt over fire milliarder, og derfor forventes det, at man inden for de nærmeste år for alvor vil begynde at mærke manglen på IP-adresser. Det skal efterfølgeren til IPv4, IPv6, hindre.
Problemer fra 2011
For at få sat fokus på behovet for at opgradere til IPv6 har IT- og Telestyrelsen sendt et høringsbrev samt et forslag til en handlingsplan til en lang række offentlige og private organisationer og virksomheder. I brevet fremgår det, at det er forventningen, at "manglen på IPv4-adresser i løbet af 2011 vil begynde at vanskeliggøre udbredelsen af tjenester, der kræver nye adresser."
Derfor er det nødvendigt at få sat gang i overgangen til IPv6 allerede nu, forklarer Kirsten Sanders.
"Vi vil godt sidde for bordenden i sådan et samarbejde mellem udbydere og leverandører - for det er i virkeligheden dem, der skal gøre noget. Problemet er, at der ikke er noget stort incitament, det er ikke sådan, at der et populært spil, som kun kan tilgås via IPv6. Lidt spøgende kan man sige, at incitamentet ved IPv6 er selve internettet," forklarer Kirsten Sanders.
Som Computerworld skrev i går, så mener blandt andre organisationen Internet Society (ISOC), at det offentlige skal presse mere på for at få sat skub i overgangen til IPv6.
I IT- og Telestyelsens høringsbrev til de omkring 70 internet-aktører kan man blandt andet læse, at staten vil "gå foran i en afgørende og nødvendig infrastrukturudvikling ved at stille krav om IPv6-understøttelse af hardware, software og netværk i sin indkøbspolitik."
Kravet om IPv6-kompabilitet var allerede at finde i Finansministeriets Indkøbssekretariats seneste udbudsrunde på netkomponenter til staten, oplyser IT- og Telestyrelsen også. Der eksisterer også allerede et krav om IPv6-kompabilitet i "statens væsentligste hjemmesider" senest i 2010, fremgår det af høringsbrevet.
"Man kan sikre, at der ikke er kodning i de websites, som forhindrer, at de kan afvikles på en IPv6-platform," forklarer Kirsten Sanders.
Sådan mærker borgerne IP-knapheden
Det høringsbrevet fremhæves også, at der er behov for en oplysningsindsats over for de professionelle aktører og - i et mere begrænset omfang - borgerne. Den skal staten stable på benene i samarbejde med administratoren af .dk-domænet, DIFO.
Kirsten Sanders peger dog over for Computerworld på, at den almindelige borger i første omgang ikke behøver at frygte knapheden på IP-adresser.
"Vi er rimeligt godt forsynet i Danmark, fordi vi er et meget etableret samfund med masser af websites. Der, hvor man oplever problemerne, er i de lande, hvor man er i gang med at etablere en hel masse, fordi der ikke er så meget web-infrastruktur i forvejen," siger hun.
IPv4-protokollens begrænsninger vil dog kunne mærkes i særlige tilfælde.
"Der, hvor der kan opstå et problem, er hvis man begynder sætte IP-numre på kaffekander og alt muligt, som man af og til taler om, eller hvis du vil styre hele dit hus og derfor har brug for IP-adresser til alt i huset. Det kan du ikke få."
Mens det nuværende IPv4-system benytter 32-bit-adresser, hvilket begrænser antallet af unikke IP-adresser til lidt over fire milliarder, så kan man med IPv6's 128 bit nå op på 340 sekstillioner.
En sekstillion er et 1 efterfulgt af 36 nuller, hvilket ser således ud på skrift: 1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.
Der er høringsfrist på IT- og Telestyrelsens brev tirsdag 15. september.
