Blodigt opgør på vej i den danske e-handelsbranche

Manglende FDIH-opmærksomhed på mindre webbutikker har fået en lille gruppe netbutikker til at starte deres egen e-handelsforening.

Artikel top billede

De små webbutikker har fået nok af ikke at få nok.

Sådan er essensen af det opgør, som kan være på vej i den danske e-handelsbranche.

Computerworld erfarer nemlig, at der i kølvandet på utilfredshed over Foreningen for Distance og Internethandel (FDIH) i sommerens løb er skudt en ny e-handelsforening op i landet.

Den nye forening går under navnet Brancheforeningen for E-handel (BFEH) og har ifølge kilder tæt på foreningen indtil videre fået interesse-tilslutninger fra over 50 netbutikker.

Mere internet og mindre København

Selv om foreningen er nydannet og endnu officielt er uden erklærede målsætninger, erfarer Computerworld, at BFEH vil tage kampen op med den 10 år gamle FDIH-forening med håndteringen og vidensdeling for især nystartede og mindre webbutikker.

Hos BFEH er der eksempelvis lagt op til, at medlemmerne kan lære af andre mindre e-butikker frem for at skulle høste sine erfaringer fra eksempelvis TDC og den store online-tøjkæde Bon'A'Parte på konferencer i København.

Computerworld erfarer, at de to konkurrerende e-handelsforeninger, BFEH og FDIH, har drøftet et eventuelt samarbejde, men de to parter kunne ikke finde fælles fodfæste i første omgang.

Mangler alt

BFEH forsøger i disse dage at finde sine ben at stå på, og foreningen er derfor endnu ikke synlig i det danske medielandskab eller på nettet.

Foreningen er i modsætning til FDIH lige for tiden uden sponsor, men arbejder på at få en velfungerende hjemmeside op at køre.

Forsinkelsen med hensyn til den kommende hjemmeside ligger givetvis i, at det er medlemmerne, der skal betale for hjemmeside og andet informationsmateriale.

Ifølge Computerworlds oplysninger opererer BFEH med et medlemskontingent på 1.200 kroner årligt, hvorimod det koster 7.000 kroner at være inde i varmen hos FDIH.

BFEH har allerede udpeget enkelte medlemmer til bestyrelsen, som dog endnu ikke er konstitueret og derfor uden formand.

Foreningen har heller ikke nogen officiel formålserklæring endnu, og dens bestyrelsesmedlemmer ønsker ikke at udtale sig til Computerworld, inden foreningen har noget mere håndfast at melde ud.

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job