Asger Jensby lukrerer på KPMG's juridiske kamp

Mens KPMG har hevet det helt store juridiske skyts frem mod kurator i IT Factory-sagen, kan Asger Jensby glæde sig over, at udfaldet af slagsmålet vil kunne gavne hans sag.

Artikel top billede

Asger Jensby kan sidde hjemme i sofaen og følge med i KPMG's juridiske kamp, der i sidste ende kan gavne hans egen sag. Foto: Torben Klint

Den tidligere bestyrelsesformand i IT Factory, Asger Jensby, kan ende med få stor gavn af den juridiske kamp, KPMG har skudt i gang.

KPMG svingede forleden den juridiske kølle mod kreditorerne i IT Factory, der tilsammen kræver omkring 1,2 milliarder kroner.

Kreditorerne er slet ikke berettigede til erstatning, da de er blevet snydt af forfalskede underskrifter, lyder meldingen fra KPMG.

Ergo kan kreditorernes milliard-krav stort set blive hugget væk med et slag, hvilket også vil gavne Asger Jensby, der ligesom KPMG er blevet stillet en erstatningssag i udsigt af kurator i IT Factory, Boris Frederiksen.

"Bestyrelsen kan have gavn af KPMGs handling. Hvis de får held med det, får kurator ikke ret meget at føre sag om, og så er der ikke ret mange krav tilbage. Og så bliver sagen ganske beskeden. Også den mod Asger Jensby,« siger professor Morten Samuelson fra CBS til business.dk.

Professoren forklarer over for avisen, at hver af kreditorerne dog har mulighed for at rejse et krav mod både KMPG og den tidligere bestyrelse på egen hånd. Men det er forbundet med betydelige vanskeligheder.

Jensbys tvivlsomme forklaringer

Den tidligere bestyrelsesformand har ifølge dommen mod Stein Bagger fået sin underskrift forfalsket 57 gange.

Siden skandalen brød ud i december 2008, har Asger Jensby været i modvind.

Ikke mindst på grund af en lang række tvivlsomme forklaringer. Herunder fusk med en kandidattitel og kendskab til en af sagens nøglepersoner, den såkaldt hemmelige investor Allan Vestergaard.

I dag har Asger Jensby trukket sig fra investeringsselskabet JMI Invest, der ejede en stor del af IT Factory.

Siden har JMI Invest blandt andet frasolgt selskabet Fullrate, ligesom resten af JMI Invests portefølje forventes solgt.

Asger Jensby er forsat anmeldt til politiet for at have optaget et ulovligt lån i JMI Invest, men han er ikke sigtet i IT Factory-sagen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S