Massiv kampagne skal køre NemID i stilling

Banker og offentlige myndigheder er for alvor klar til at sætte skub i digital signatur NemID med en stor kampagne.

Artikel top billede

NemID går i live-test i maj 2010. Og samtidig lanceres en storstilet kampagne på tværs af banker, kommuner og i medierne.

På Dansk ITs årlige konference "Digital Signatur 2009", der finder sted i København fredag, forklarer direktør Johnny Bennedsen fra NemID-leverandøren, DanID, at der lige nu arbejdes på en informationskampagne, som skal gå i gang til næste forår.

Dermed går informationskampagnerne formentlig i gang samtidig med at NemID bliver færdig - efter en markant forsinkelse er lanceringsdatoen sat til 1. juli.

Johnny Bennedsen forklarer, at NemID i princippet skal være færdig 1. maj. Derefter vil den nye løsning blive testet i "real life"- uden dog at være åben for alle.

"Det har vi mulighed for at gøre, fordi det er et helt nyt system," siger Johnny Bennedsen.

Han forklarer, at der altså samtidig vil blive sat ind med en oplysnings- og reklamekampagne.

"Det kommer til at køre på tværs af hundredevis af hjemmesider," siger han.

Over 100 banksider og lige så mange offentlige sider vil være med i kampagnen, som også kommer direkte ud til netbankbrugerne i form af nyhedsbreve. Sideløbende vil der være en mediekampagne og NemID vil også være med til det meget eksponerede cykelløb PostDanmark Rundt.

Ambassadører i kommunerne

Kommunerne har en stor del af kontakten med danskerne. Og derfor håber konsulent Michael Hald fra kommunerens organisation KL, at den nye signatur sammen med et løft i kommunerne for alvor kan give et løft i den digitale selvbetjening.

Michael Hald forklarer, at der er flere grunde til at kommunerne ikke har fået nok ud af den gamle signatur.

"Vi har ikke haft specielt meget glæde af den. Vi har ret dårlige systemer, det er komplicerede ting borgerne skal have løst og en signatur var svær at bruge," siger Michael Hald.

Det bliver nemmere - og så ruller det

Omvendt peger han på, at der på nogle områder, hvor der ikke er de samme krav til sikkerhed, er stor interesse for at bruge digitale løsninger, blandt andet på skolernes forældresystemer, hvor der er millioner af logins.

Michael Hald regner med, at en nemmere signatur løsning i form af NemID og nye tiltag som NemSMS og den fællesoffentlige dokumentboks vil kunne gøre mange borgere bedre i stand til at betjene sig selv på nettet.

Ifølge Michael Hald handler det i høj grad handler det om, at borgerne skal over en tærskel - og derefter holde de digitale evner ved lige.

Derfor er KL og kommunerne også i gang med at forberede et program, hvor nøglepersoner i borgerservicecentrene skal uddannes til superbrugere af NemID.

"Vi regner med at lave digitale ambassadører, der kan hjælpe både borgere og deres kollegaer med at udstede signaturer og hjælpe brugerne over begyndertærskelen," siger Michael Hald.

KL-konsulenten foreslår blandt andet, at kommunernes borgerservicemedarbejdere altid spørger borgerne, om de har forsøgt at løse problemet selv på nettet. Derefter kan medarbejderen vise borgeren, hvordan man selv kan betjene sig.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S