Flere steder i it-pressen har det fremme, at der har været uro på de indre linjer i Socialdemokratiet om, hvilken af dokumentstandarderne ODF eller OOXML den socialdemokratiske it-ordfører Yildiz Akdogan vil pege på.
Nu er valget truffet.
Socialdemokratiets it-politiske ordfører Yildiz Akdogan har nemlig efter et gruppemøde, hvor blandt andre partibossen Helle Thorning-Schmidt sad med ved bordet, fået mandat til at pege på ODF i den verserende sag om valget af dokument-standarder i den offentlige sektor.
Hun vil ikke direkte udtale sig om beslutningen, fordi it-ordførerne først senere i dag skal mødes og forhandle den endelige beslutning på plads.
Men Computerworld har spurgt Yildiz Akdogan om forløbet på Socialdemokraternes middagsmøde.
Hvilken eller hvilke standarder peger Socialdemokratiet på?
"Vi bakker op omkring den samlede oppositions valg af dokumentstandard," siger Yildiz Akdogan.
Computerworld erfarer i den sammenhæng, at den samlede opposition samt Dansk Folkeparti i fire uger har arbejdet hemmeligt på at vælge ODF og evaluere OOXML Strict-versionen, når sidstnævnte ser dagens lys.
Betyder det så, at Socialdemokratiet peger på ODF og dermed nedstemmer OOXML på nuværende tidspunkt?
"Det vil jeg ikke afvise," lyder svaret fra Yildiz Akdogan.
Går ind for stærkere konkurrence
Hun vil dog gerne fortælle om baggrunden for sit valg.
"Jeg har brugt lang tid på tekniske og ikke mindst praktiske aspekter i dokumentdiskussionen med oplysninger fra ind- og udland. Jeg kan med glæde konstatere, at jeg har opbakning i (parti-, red.) gruppen," siger Yildiz Akdogan.
Den socialdemokratiske it-ordfører peger også på, at målsætningen med mere konkurrence i det oprindelige B103-udspil vil blive imødekommet med oppostionens valg.
Kan falde i Folketingssalen
Såfremt oppositionen samt Dansk Folkeparti står samlet om at pege på ODF, vil Venstre og Konservative være alene med kravet om indførelse af både ODF og OOXML i den offentlige sektor.
Og hvis ikke videnskabsministeren bukker og bakker op omkring oppositionen og Dansk Folkeparti - og dermed flertallets beslutning - kan en sag af denne karakter ifølge associate professor Johannes Andersen fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet snildt ende i Folketingssalen.
"Hvis oppositionen finder sagen vigtig nok, vil den gå videre med det ved at rejse spørgsmålet i Folketinget. Derved lægger de op til, at der skal komme et lovforslag," forklarer Johannes Andersen.
"Videnskabsministeren skal derfor vurdere, hvor vigtigt spørgsmålet er. Hvis han synes, det er meget vigtigt, skal han sige, at han ikke vil være med til afgørelsen og derefter indstille til statsministeren, at der udskrives valg. Det er normalt proceduren, når man kommer i mindretal som regering," forklarer Johannes Andersen.
Han peger alternativt på, at sagen kan trækkes i langdrag.
"Man kan også lade spørgsmålet gå i udvalg og begynde at forberede lovforslag om emnet, og på den måde trække det i langdrag. Selv om det allerede har været en lang proces, kan den sagtens blive endnu længere," siger Johannes Andersen.
